Dansk økonomi er i disse måneder på vej mod en hård opbremsning, og derfor er det igen på tide at holde igen med at investere i aktier, hvor selskabernes aktivitet er baseret på det danske hjemmemarked. Industriens aktivitet bremser for tiden hårdt op, viser de seneste data fra Danmarks Statistik, og danskernes privatforbrug er efter solid fremgang i april og maj tilbage på en flad udvikling. Konjunkturbarometeret for Dansk Økonomi falder i denne opdatering fra minus 0,1 før sommererferien – til nu minus 0,6 – i det samlede udfaldsrum mellem plus to og minus to.











