Glunz & Jensen er ikke længere billig
Op til Glunz & Jensens 3. kvartalsregnskab nedjusterede selskabet forventningerne til helårsresultatet. I stedet for en omsætning i niveauet 340-370 mio. kr. blev forventningerne sænket til niveauet 320-340 mio. kr., og samtidig blev forventningerne til EBITDA reduceret fra 45-50 mio. kr. til 30-35 mio. kr.
Forventningerne om en omsætning i niveauet 320- 340 mio. kr. blev lige akkurat nået med det yderste af neglene, mens det nedjusterede EBITDA-resultat i niveauet 30-35 mio. kr. viste sig at være skudt helt ved siden af. EBITDA blev kun 19,2 mio. kr. Dermed endte Glunz & Jensen med minus på bundlinjen (korrigeret for goodwillnedskrivninger) for første gang siden 2008/09.
Dermed står vi på den ene side med en aktie, som bedømt ud fra en Kurs/Indre værdi p. 0,66 virker som den rene foræring. Specielt hvis der kun er tale om en midlertidig afmatning i selskabets marked som følge af kundernes udskudte investeringer. I så fald bygges gradvist en udskudt efterspørgsel op, som å. et tidspunkt vil udløse et voldsomt hop opad for Glunz & Jensens omsætning og indtjening.
Men på den anden side er der meget stor usikkerhed omkring hvornår dette sker, og indtil da må Glunz & Jensen vurderes på den forventede indtjening i det kommende regnskabsår. Når den korrigeres for usikkerheden skabt af to nedjusteringer i løbet af de seneste seks måneder, fremstår Glunz & Jensen ikke længere som et godt tilbud på kort sigt.
Abonnenter kan læse hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Formue / AktieUgebrevet nr. 29. Er du ikke abonnent, kan du tegne abonnement her







