Stærk DKK gør rentenedsættelse sandsynlig
Den forholdsvis markante styrkelse af den danske krone, der begyndte i slutningen af august, ser ud til at fortsætte. Det gælder også selvom Nationalbanken valgte at følge ECB’s rentenedsættelse ved en nedsættelse af renten på indskudsbeviser. Chefanalytiker Lars Peter Lilleøre fra Nordea Markets vurderer, at Nationalbanken meget vel kan komme i en situation, hvor det bliver nødvendigt med selvstændige danske rentenedsættelser. ”Der er umiddelbart to situationer, hvor jeg ser meget stor sandsynlighed for, at kronen vil blive presset noget stærkere, og dermed under 7,44 i forhold til EUR. Hvis ECB når til at indføre QE i den forstand, at de opkøber statsobligationer fra f.eks. Spanien og Italien, er sandsynligheden for at kronen styrkes signifikant meget stor, og så tror jeg, Nationalbanken vil reagere i form at en nedsættelse af indskudsbevisrenten igen,” siger Lars Peter Lilleøre.
Abonnenter kan læse hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 28. Er du ikke abonnent, kan du købe abonnement her