Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Derfor krakkede møbelfabrikken Tvilum-Scanbirk

Morten W. Langer

fredag 02. marts 2018 kl. 14:36

Grundlaget for konkursen i den store danske møbelkoncern blev allerede skabt i efteråret 2013, da den amerikanske kapitalfond Revolution Capital Group (RCG) overtog koncernen fra amerikanske Masco Corp. Trods kæmpeminus trak den nye ejer likviditet for 170 mio. kr. ud af selskabet nærmest dag ét, blandt andet som betaling for købet.

Set i bakspejlet var konkursen i Tvilum-Scanbirk en helt forventelig udgang på en årrække med udsultning fra ejerne – med alt for få nyinvesteringer til udvikling af virksomheden, en konstant ekstremt anstrengt likviditet, en kæmpestor og stigende bankgæld, som år efter år kostede dyre renteudgifter – og så et meget konkurrencepræget marked. Det viser en regnskabsanalyse af de seneste ti års regnskaber fra selskabet Tvilum ApS.

SYMBOLSK KØBSPRIS

Helt afgørende for konkursen synes at være, at den nye ejer fra december 2013, Revolution Capital Group (RCG), betalte en nærmest symbolsk købesum på 16 mio. kr., som blev betalt med en udbyttebetaling fra selskabet selv, allerede samme år. Med andre ord har den amerikanske ejer aldrig haft egne penge oppe af lommen. Heller ikke selvom et kapitalindskud fra hovedaktionæren måske kunne have givet det nødvendige grundlag for en restrukturering af virksomheden. RCG taber altså ikke en krone på konkursen, og i virkeligheden er det mest imponerende, at konkursen ikke er kommet tidligere.

Finansielt begyndte det nemlig rigtig dårligt for Tvilum-Scanbirk: RCG lagde ud med at trække 101 mio. kr. til betaling af mellemværende med den gamle ejer, plus et formelt udbytte på 61 mio. kr., ud. Træk på likviditeten, der på ingen måde var råd til. I 2013 var virksomhedens EBITDA-resultat minus 28 mio. kr., men der blev optaget rentebærende gæld på 128 mio. kr. for at honorere de tidligere ejer og købesummen.

På regnskaberne er det i øvrigt ikke vanskeligt at forstå, hvorfor den tidligere ejer, Masco, ville ud. Frem til 2010 var Tvilum-Scanbirk er veritabel guldgrube, og under de tidligere seks års ejerskab trak Masco 550 mio. kr. kroner ud i udbytte. Efter to års mislykkede forsøg på at lave et turnaround valgte Masco groft sagt at ”forære” virksomheden væk.

RCG kunne altså uden finansiel risiko forsøge at skabe merværdi, ved ikke at tage egne penge op af kommen. Men starten på ejerskabet af Tvilum-Scanbirk var ikke blot fra et nulpunkt, men fra et stort minus – på grund af en stor, belastende rentebærende gæld, som hvert år kostede et stort tocifret millionbeløb i renteudgifter.

Allerede ved udgangen af 2013 blev der indgået en finansieringsaftale med Midt Factoring, som finansierede driften med sikkerhed i udstedte fakturaer. Og der blev tillige indgået en bankaftale med en privat långiver, med sikkerhed i selskabets ejendomme. Samlet blev der optaget lån for 146 mio. kr. Alt var groft sagt pantsat fra dag ét. I 2014 endte EBITDA-resultatet på minus 34 mio. kr., som blev finansieret af yderligere låntagning. Renteudgifterne steg til 15 mio. kr., og der blev kun investeret 10 mio. kr. i udvikling af virksomheden. Altså i en virksomhed med en omsætning på 1,55 mia. kr. og 1000 ansatte. Banklånet overtages af Gordon Brothers Finans Company, og den samlede rentebærende gæld vokser til 172 mio. kr.

Året efter, i 2015, gentager historien sig: EBITDA-forbedres til plus 3 mio. kr., men gælden vokser til 224 mio. kr., blandt andet ved optagelse af et realkreditlån, og renteudgifterne til 30 mio. kr. Finansieringsbankerne tager sig altså godt betalt, over 10 procent i årlig rente.

GODT REGNSKAB, MEN FOR SENT

Faktisk er det seneste aflagte regnskab for året 2016 det bedste i mange år. EBITDA blev plus 22 mio. kr., med nu 673 ansatte og en omsætning på 1,27 mio. kr. Og ledelsen oplyser om stigende efterspørgsel efter virksomhedens produkter. Det sker i slutningen af marts 2016, og altså et godt stykke inde i året.

Tvilum-Scanbirk var umiddelbart på vej tilbage, men stadig ekstremt sårbar i forhold til den anstrengte likviditet. Efter det oplyste skulle der kun små rystelser til for at vælte virksomheden – eksempelvis leverandører, der krævede kontant forudbetaling og en storkunde under rekonstruktion. Samtidig har den nye direktør Torben Porsholdt antageligt vurderet, at det ville være en svær kamp at vinde, uden ejernes opbakning med mere kapital.

Men bundlinjen er, at grundstenen til den senere konkurs allerede blev lagt i 2013.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank