Derfor krakkede møbelfabrikken Tvilum-Scanbirk

Grundlaget for konkursen i den store danske møbelkoncern blev allerede skabt i efteråret 2013, da den amerikanske kapitalfond Revolution Capital Group (RCG) overtog koncernen fra amerikanske Masco Corp. Trods kæmpeminus trak den nye ejer likviditet for 170 mio. kr. ud af selskabet nærmest dag ét, blandt andet som betaling for købet.

Set i bakspejlet var konkursen i Tvilum-Scanbirk en helt forventelig udgang på en årrække med udsultning fra ejerne – med alt for få nyinvesteringer til udvikling af virksomheden, en konstant ekstremt anstrengt likviditet, en kæmpestor og stigende bankgæld, som år efter år kostede dyre renteudgifter – og så et meget konkurrencepræget marked. Det viser en regnskabsanalyse af de seneste ti års regnskaber fra selskabet Tvilum ApS.

SYMBOLSK KØBSPRIS

Helt afgørende for konkursen synes at være, at den nye ejer fra december 2013, Revolution Capital Group (RCG), betalte en nærmest symbolsk købesum på 16 mio. kr., som blev betalt med en udbyttebetaling fra selskabet selv, allerede samme år. Med andre ord har den amerikanske ejer aldrig haft egne penge oppe af lommen. Heller ikke selvom et kapitalindskud fra hovedaktionæren måske kunne have givet det nødvendige grundlag for en restrukturering af virksomheden. RCG taber altså ikke en krone på konkursen, og i virkeligheden er det mest imponerende, at konkursen ikke er kommet tidligere.

Finansielt begyndte det nemlig rigtig dårligt for Tvilum-Scanbirk: RCG lagde ud med at trække 101 mio. kr. til betaling af mellemværende med den gamle ejer, plus et formelt udbytte på 61 mio. kr., ud. Træk på likviditeten, der på ingen måde var råd til. I 2013 var virksomhedens EBITDA-resultat minus 28 mio. kr., men der blev optaget rentebærende gæld på 128 mio. kr. for at honorere de tidligere ejer og købesummen.

På regnskaberne er det i øvrigt ikke vanskeligt at forstå, hvorfor den tidligere ejer, Masco, ville ud. Frem til 2010 var Tvilum-Scanbirk er veritabel guldgrube, og under de tidligere seks års ejerskab trak Masco 550 mio. kr. kroner ud i udbytte. Efter to års mislykkede forsøg på at lave et turnaround valgte Masco groft sagt at ”forære” virksomheden væk.

RCG kunne altså uden finansiel risiko forsøge at skabe merværdi, ved ikke at tage egne penge op af kommen. Men starten på ejerskabet af Tvilum-Scanbirk var ikke blot fra et nulpunkt, men fra et stort minus – på grund af en stor, belastende rentebærende gæld, som hvert år kostede et stort tocifret millionbeløb i renteudgifter.

Allerede ved udgangen af 2013 blev der indgået en finansieringsaftale med Midt Factoring, som finansierede driften med sikkerhed i udstedte fakturaer. Og der blev tillige indgået en bankaftale med en privat långiver, med sikkerhed i selskabets ejendomme. Samlet blev der optaget lån for 146 mio. kr. Alt var groft sagt pantsat fra dag ét. I 2014 endte EBITDA-resultatet på minus 34 mio. kr., som blev finansieret af yderligere låntagning. Renteudgifterne steg til 15 mio. kr., og der blev kun investeret 10 mio. kr. i udvikling af virksomheden. Altså i en virksomhed med en omsætning på 1,55 mia. kr. og 1000 ansatte. Banklånet overtages af Gordon Brothers Finans Company, og den samlede rentebærende gæld vokser til 172 mio. kr.

Året efter, i 2015, gentager historien sig: EBITDA-forbedres til plus 3 mio. kr., men gælden vokser til 224 mio. kr., blandt andet ved optagelse af et realkreditlån, og renteudgifterne til 30 mio. kr. Finansieringsbankerne tager sig altså godt betalt, over 10 procent i årlig rente.

GODT REGNSKAB, MEN FOR SENT

Faktisk er det seneste aflagte regnskab for året 2016 det bedste i mange år. EBITDA blev plus 22 mio. kr., med nu 673 ansatte og en omsætning på 1,27 mio. kr. Og ledelsen oplyser om stigende efterspørgsel efter virksomhedens produkter. Det sker i slutningen af marts 2016, og altså et godt stykke inde i året.

Tvilum-Scanbirk var umiddelbart på vej tilbage, men stadig ekstremt sårbar i forhold til den anstrengte likviditet. Efter det oplyste skulle der kun små rystelser til for at vælte virksomheden – eksempelvis leverandører, der krævede kontant forudbetaling og en storkunde under rekonstruktion. Samtidig har den nye direktør Torben Porsholdt antageligt vurderet, at det ville være en svær kamp at vinde, uden ejernes opbakning med mere kapital.

Men bundlinjen er, at grundstenen til den senere konkurs allerede blev lagt i 2013.