Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Projekt ”North Star”: Falck skal genopfinde sig selv

Lars Abild

søndag 20. august 2017 kl. 14:12

I sit første interview siger Falcks nye topchef, Jacob Riis, at virksomheden kun betjener en brøkdel af de ambulancer, der er behov for i verden. Det er et af de områder, hvor Falck skal vokse i de kommende år. Der lægges dermed op til genstart af den lidet succesfulde internationale ekspansion. Men først skal Falck finde kernen i sig selv.

De store aktionærer i Falck har set, at deres aktier er blevet milliarder mindre værd i de seneste år. Især Lundbeckfonden ved adm. direktør Lene Skole har efterlyst bedre lønsomhed i den eksisterende forretning. Bestyrelsesformand Peter Schütze vil en større international og lønsom ekspansion. Falcks store problem.

En stor opgave for koncernchef, Jakob Riis, der kom til efter, at Allan Søgaard Larsen blev fyret i december. Jakob Riis var tidligere chef i Novo Nordisk i USA. I Falck har han været tre måneder.

I det første interne interview med ham, lagt ud på Falcks hjemmeside, er det åbenlyst, at han jagter vækst. Overskuddet skal op, og så ser han nærmest uendelige muligheder for ekspansion. Hjertekulen i Falck har altid været ambulancer. Herhjemme har Falck en monopollignende status, men internationalt er mulighederne enorme: ”Tag for eksempel vores ambulanceforretning, hvor vi betjener lidt mere end 2.500 ambulancer. (Globalt red.) Men den globale efterspørgsel efter ambulancer er mellem 500.000 – 700.000 til 800.000. Så selvom vi er de største i verden, betjener vi kun en brøkdel af ambulancer. Så et stærkt fokus på forretningsområdet vil ikke begrænse vores vækstmuligheder. Tværtimod, jo bedre vi bliver til kernen i vores forretning, jo flere vækstmuligheder vil vi have.”

Han satser også på innovation og ser eksempelvis på sundhedsmyndighedernes forventning om, at flere ydelser skal klares i patientens eget hjem: ”Det kan eksempelvis være ambulancer, hvor vi potentielt har mulighed for at hjælpe patienter i deres eget hjem. I stedet for at bringe dem til den tertiære institution såsom hospitaler, hvor der er pres på kapaciteten”.

Et af de forhold, der arbejdes med internationalt, er f.eks. at placere en blodtryksmåler hos en patient i en ikke specielt kritisk situation. Måleren kommunikerer med hospitalet, så personale kan agere hurtigt, hvis situationen forværres, i stedet for altid at køre patienten til hospitalet og efter nogle få timer den anden vej. Derved reduceres omkostninger. Og ifølge Riis skal Falck være yderligere teknologisk og ”meget mere end de fleste er klar over i dag.”

RIIS: ”FALCK SKAL OVERGÅR KUNDENS FORVENTNINGER”

Falck skal altid, ifølge Riis, levere en kvalitet, der ”overgår kundens forventninger”. Der er næppe tvivl om, at en dansk storkunde som Region Syddanmark gerne havde set det udmønte sig i praksis. Her valgte man tidligere en ny og væsentligt billigere hollandsk leverandør end Falck. Og historien var ikke god. Thyge Nielsen (V) er formand for det Præ-hospitale Udvalg i regionen, der køber ambulancekørsel.

”Jeg er simpelthen forbitret over, hvordan Falck har opført sig. Jeg synes kort og godt, de har gjort alt, hvad de kunne for at sørge for, at Bios ikke fik succes. Det er utilgiveligt”, sagde han.

Ikke den bedste reklame for Falck. Inden Falck kaster sig over nye kunder rundt på kloden, skal virksomheden finde ud af, hvor den mere præcist er, hvor den skal hen og med hvilke kræfter. Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev er økonomien belastet af gæld og er langtfra den lønsomhed, aktionærerne efterlyser.

Genopretningen defineres i et nyt projekt: ”Min næste opgave er at sørge for, at alle kompetencer og alle observationer får indflydelse i den kommende proces, hvor vi i Falck finder ud af, hvad der er den bedste vej frem. Derfor har jeg oprettet et projekt kaldet ”North Star”. Det er et projektnavn, vi har valgt, fordi Nordstjernen altid har været brugt til navigation. Ofte for at finde vejen hjem. Og her kan man sige, at vi er i en situation, hvor vi er nødt til at finde ud af, hvad der er selve kernen i Falck. Hvad er logikken i virksomheden, hvordan sikrer vi, at vi udvikler hver forretning på en måde som gør, at forretningen udvikler sig bedst muligt”, siger Jakob Riis.

Der skal høstes synergier i de områder, hvor Falck er størst, og det skal ifølge chefen føre til, som det formuleres, at: ”Falck bliver mere end summen af dens dele.”

I september tiltræder Tor Magne Lønnum som ny økonomidirektør. Fra 2011 til 2016 var han økonomidirektør i forsikringsselskabet TRYG. Tryghedsgruppen, der er hovedaktionær i TRYG, har et samarbejde med Falck om et af Falcks kerneområder – HealthCare.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Udløber snart
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank