Aktiekurser bevæger sig i bølger, og selvom den overordnede retning for en aktie er nedadgående, kan der alligevel være penge at tjene for den risikovillig og kortsigtede investor. En indikation på at en aktie p.t. ligger i bunden af en bølgedal får vi fra værktøjet RSI14, som udtrykker den aktuelle styrke for en aktie på en skala fra 0 til 100. Hvis RSI14 ligger under 30 betegner man aktien som “oversolgt”, hvilket blot er en anden måde at tale om en bølgedal på.
Der er en markant større risiko ved at forsøge at ramme disse bølgedale end ved at operere på lidt længere sigt med større vægt på fundamentale forhold, men hvis man nøjes med at handle kortsigtet for en beskeden del af sin kapital er der ikke noget problem i det.
I så fald bør man p.t. kigge nærmere på Bang & Olufsen, DS Norden og Solar, som netop nu alle opfylder kriteriet for at være “oversolgt” på kort sigt.
Er du ikke abonnent på Økonomisk Ugebrev Formue / AktieUgebrevet endnu, kan du tegne abonnement her







