Boganmeldelse
Nobelpristager i økonomi, professor Edmund Phelps slår i en ny bog til lyd for nødvendigheden af en massiv indsats for at genskabe 1800-tallets dynamik og innovation. Han piller glorien af vores egen opfattelse af, at vi er i disse årti er åh, så dynamiske og innovative i industrilandene. Faktisk er vi er gået tilbage, mener han.
Den amerikanske direktør for Center on Capitalism and Society på Columbia University har hele sit liv studeret, hvorfor nogle nationer har skabt store resultater, og hvorfor velstanden i dag er truet. Det er samlet i bogen ”Mass Flourishing” – masseblomstring. Dermed mener han, at vi skal have vores samfund til at blomstre som i 1800-tallet. Dengang var der netop tale om en blomstring, fordi innovationen og dynamikken fandt sted i dagligdagen – på græsrodsniveau. Det skabte jobs, nye virksomheder og forandringer.
Økonomen og finansmanden Robert J. Shiller har udtalt, at han sætter så stor pris på Phelps nye bog. Han siger, at Adam Smiths bog ”Wealth of Nations” burde have omfattet dét, som Mass Flourishing omfatter. Så kan roserne næsten ikke være større. Professor Lawrence H. Summers fra Harvard siger, at Phelps har været forud for sin tid i et halvt århundrede. ”Dette må være hans dybeste, mest modige og vigtigste værk.” Edmund Phelps punkterer alle myter om, at USA og Europa har været dynamiske og innovative samfund i det 20. århundrede. Tværtimod har store virksomheder og et bureaukratisk statsapparat i mange tilfælde kvalt gode ideer og har ikke formået at skabe det gode liv, som alle stræber efter. Det var hverken videnskabsmænd eller højtuddannede mennesker, der skabte dynamik og innovation. Næsten alle opfindelser i 1800-tallet blev skabt af ganske almindelige, praktisk orienterede mennesker, som ikke havde nogen særlig god uddannelse.
Der udvikledes en samfundsorden, hvor folk kunne knokle og prøve nye produkter og ideer af. Med nye teknologiske muligheder blev der sat en næsten selvforstærkende udvikling, som førte til vævemaskiner, damplokomotiver og alskens andre produkter, i gang, og opfinderne var dybt optaget af, at de kunne dække et behov i samfundet. Opfindelserne førte til voldsom vækst i produktiviteten, og der blev skabt en hel klasse af iværksættere, som fik større betydning end handelsfolk og de traditionelle erhvervsfolk. Bortset fra meget korte perioder, som med internettets udbredelse, gik de moderne samfund i stå, selv om der var økonomisk vækst, for der har slet ikke været den samme dynamiske udvikling som i 1800-tallet, skriver Phelps. Det skyldes især fremkomsten af store koncerner, der i mange tilfælde kvæler kreativiteten hos de ansatte eller i små virksomheder i samfundet. Statsapparaternes vækst med reguleringer og støtte til hensygnende virksomheder og interessegrupper fører også til en udsultning af dynamikken og innovationen.
Derfor burde der være forbud mod at yde statsstøtte til industrier, som ikke skaber fornyelse, bare for at bevare jobs. Skal vi provokere, kan vi nævne slagterier på Bornholm. Produktiviteten traskede af sted fra 1972. De ansattes indtjening er stort set ikke steget de seneste årtier. Eurokrisen og finanskrisen er dybest set udtryk for, at regeringer har ladet sig drive rundt i manegen af interessegrupper, der varetager sine snævre hensyn, i stedet for at skabe mest mulig udvikling i samfundet. Det er helt forkert, når politik i dag er blevet et erhverv. At sidde i et parlament og en regering bør være noget, der sker i en kort periode, mens hovedjobbet er ”ude i samfundet.” Der er simpelthen for meget råddenskab, skriver Edmund Phelps. Topchefer aflønnes for en kortsigtet præstation, og det ødelægger en langsigtet satsning. Kapitalselskaber og pensionskasser er også kortsigtede, og når de sammensætter brede porteføljer for at sprede risikoen, tildeles dårlige selskaber lige så meget kapital som gode, hvilket ødelægger dynamikken! Store banken bør splittes op, så der kan skabes finanshuse, der fokuserer på innovative og dynamiske iværksættere.
Edmund Phelps gør dermed op med den gængse tankegang i nutidens politik, erhvervsliv og økonomi. Det er nærmest en gennemgribende revolution, han slår til lyd for, fordi tænkningen skal være fundamentalt anderledes. Vi skal tilbage til den ånd, hvor stræben og drømme drev værket, og hvor udfordringer, opfindelser og afprøvning af nye ideer blev sat i højsædet. Institutionerne skal reformeres. Dynamik og innovation må i højsædet, og i undervisningen og børneopdragelsen må der lægges vægt på de samme ”gamle” dyder, så de kan præge fremtidens samfund.
Prøv Økonomisk Ugebrev Finans 3 uger gratis her
