Der er den seneste måned sket en vis normalisering af aftalerenterne. Det vurderer direktør John Norden fra Mybanker.biz. ”Vi kan se, at renterne i den korte ende af markedet har sat sig lidt, og det betyder, at prissætningen nu ser mere normal ud,” siger han. John Norden vurderer desuden, at der er ved at brede sig en forventning om, at vi fortsat vil have et meget lavt renteniveau i ganske lang tid. ”Vi har på det seneste set et ret markant skifte i, hvor lang tid kunderne binder deres indskud. Vi ser nu tydeligt længere bindingsperioder. Vurderingen synes at være, at det er noget mere interessant at binde pengene i tre år til en årlig rente på 2,0 procent end at vælge et år til 1,40 procent, og så vente og se, hvad renten er om et år,” siger John Norden.
Dermed tyder bevægelserne på, at der er en stadig mere udbredt forventning om, at vi vil fortsætte i en lang periode med meget lave renter. Det er også de forventninger, der præger en række aktører på de finansielle markeder. Således ændrede Danske Bank i sin seneste renteprognose forventningerne til de længere renter i retning af, at der også det kommende år var udsigt til et yderligere mindre fald. I meget lang tid har det ellers været vurderingen helt generelt, at de aktuelle renter er meget lave, og at de vil stige fra det aktuelle niveau. Spørgsmålet, og forskellen i vurderingerne, har derefter alene været, hvor hurtigt og hvor meget renterne skulle stige. Retningen har der hidtil været enighed om. Men nu er der altså kommet flere nuancer på vurderingerne.
Bevægelserne den seneste måned på aftalerenterne er ganske beskedne og viser et lille fald på omkring 5 basispoint på en række løbetider op til et år. Dermed er satserne uændrede på løbetider fra to år og helt ud til fem år, som er det længste, der er nye tal for. En af årsagerne til, at satserne på de længere løbetider stadig holder sig pænt oppe, er, at der i markedet er en række pengeinstitutter, der fortsat har ganske gode indlånstilbud. Nordea figurerer dog ikke længere med deres tilbud om 2,25 procent med en binding på fem år. Banken tilbyder nu 1,50 procent på en tre års binding, men det overgås af både Vestjysk Bank, Alm. Brand Bank, BankNordik og Ikano, der alle tilbyder en rente på 2,00 procent ved en binding på tre år. Det er samme sats, der i øjeblikket kan opnås ved at sende sine indskud i udbud. For nogle af de nævnte pengeinstitutter er der dog et eller flere andre krav, der skal opfyldes for at opnå den høje rente. F.eks. kræver BankNordik, at kunden har et samlet forretningsomfang på mindst 1 mio. kr. og herudover benytter mindst fem af bankens produkter, som forudsætning for at tilbyde en rente på 2,00 procent ved en binding på tre år. Også nogle af de andre institutter har særlige krav som forudsætning for at opnå den høje indskudsrente.
Sammenligninger af rentesatserne på aftaleindskud med de tilsvarende muligheder på statsobligationer viser fortsat en meget stor fordel ved at vælge aftaleindskud. Når det gælder den toårige statsobligationsrente, var den allerede for en måned siden gået i negativt terræn, og her befinder den sig fortsat. I øjeblikket dog kun lige netop under nul med en rente på -0,01 procent. Men udover at renten altså er under nul, kommer der handelsomkostninger oveni ved at placere penge i statsobligationer, mens de renter, der kan opnås på aftalemarkedet er nettorenter. For den femårige statsrente gælder det, at den også den seneste måned har fået et lille nøk nedad, så der nu er en rente på 0,24 procent. Også her skal der trækkes handelsomkostninger fra. Til sammenligning er det til at opnå en rente på 2,15 procent ved en femårig placering via aftalemarkedet.