Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe Aktietips

Økonomisk ugebrev

mandag 03. november 2014 kl. 10:48

Positive regnskaber bidrager til at trække C20 frem: Der kom i denne uge flere positive regnskabsoverraskelser, og med den positive markedsstemning fik aktierne et ekstra skub fremad. C20-vinderne var Coloplast (som kom med regnskab), Pandora, A.P. Møller-Mærsk (drevet af markant stigende containerrater), Jyske Bank (som kom med regnskab), Vestas (som nu er nået det vigtige pejlemærke lige under kurs 200, og de udenlandske finanshuse er nu igen større nettokøbere). Med andre ord er det de sædvanlige klassikere, der trækker det danske C20 indeks op. Ringeste performance i C20 var i denne uge ISS, FLSmidth (selvom det ledende CRB Metal indeks for metalråvarepriser nu igen begynder at vise positive takter), Novo, TDC, Nordea og Carlsberg. Vi kan godt se for os, at FLSmidth og måske Carlsberg begynder at røre på sig i denne uge.

Hvad sker der egentlig på aktiemarkederne: Først faldt aktiemarkederne 10 % på tre uger, og derefter steg de lidt over 10 % på to uger. Spørgsmålet er nu, om det første store kursfald var ”forkert”, eller om den efterfølgende stigning er en fejltagelse, som vil blive afløst af nye kraftige kursfald? Kun én ting er sikkert: de kraftige kursfald blev udløst af øget nervøsitet om, hvad der ligger forude. Og i bund og grund bør denne usikkerhed fortsat være der, da ingen af de ledende økonomiske indikatorer de seneste uger har vist nævneværdig bedring. Så vores bedste råd er nu: Anvend de seneste stigninger til at reducere beholdningen af aktier. Måske ikke på én gang, men stille og roligt under de mulige fortsatte stigninger på aktiemarkederne. Den positive eufori kan nemlig godt drive aktiemarkederne endnu længere op.

Kan amerikansk økonomi trække Kina og Europa ud af suppedasen? Det økonomiske klima i Kina og Europa er fortsat meget svagt, mens det på overfladen ser godt ud i USA. I den forgangne uge kom pæne BNP tal for amerikansk økonomi, beskæftigelsen udvikler sig fortsat solidt, og regnskaber for 3. kvartal er også flotte. Bemærk dog, at alle tre målepunkter afspejler den historiske udvikling og ikke den fremtidige udvikling. Typisk begynder beskæftigelsen først at falde langt inde i en afmatningsperiode, fordi virksomhederne længe håber på en vending, så de kan undgå at fyre folk. Vi lægger stor vægt på to forhold i vurderingen af amerikansk økonomi: 1) Den ledende indikator fra ECRI har de seneste 3-4 uger peget stejlt ned ad bakke, og for første gang siden maj 2012 er den samlede score for væksten gået i minus. Netop i maj 2012 tog aktiemarkederne et gevaldigt dyk. 2) På mandag kommer den månedlige erhvervstillidsmåling fra de amerikanske indkøbschefer i ISM, som tillægges stor betydning. De seneste måneder er den vigtige fremadrettede delindikator for ordreindgangen faldet fra 66 til 60. Hvad sker der denne gang? Vi forventer et yderligere fald, da USA’s økonomi fortsat viser mange svaghedstegn, blandt andet omkring boligmarkedet og privatforbruget, som faldt i seneste måned

Flere bankaktier klarede sig pænt, men pas på: Flere af de store banker aflagde nydelige regnskaber, men det blev kun belønnet i begrænset omfang. Som analysen af de større banker viser, er der god gang i vækst på gebyrindtægter, og tabshensættelserne udvikler sig også på overfladen gunstigt. Hertil kommer, at den europæiske bankstresstest nu er overstået, og de danske banker klarede sig pænt igennem. Man skal dog særligt fremhæve Sydbank og til dels Jyske Bank, som ligger i en europæisk elite, når det gælder robusthed overfor et stresset scenarie med lavere vækst, større arbejdsløshed og faldende ejendomspriser. Dette bør alt andet lige give anledning til en lavere risikopræmie på de to bankers aktier. Vigtigt omkring vurdering af bankerne er dog, at dansk økonomi med stor sikkerhed står foran et meget vanskeligt halvår med stigende arbejdsløshed, hvor erhvervslivet får det sværere, ikke mindst på grund af den aktuelle økonomiske opbremsning i tysk økonomi, og herhjemme også hvis privatforbruget bremser op. Da bankerne er meget konjunkturfølsomme kan det nærmest ikke undgås, at det vil smitte negativt af på bankernes udlånstab.

Pensionsporteføljen dykkede i et positivt marked: Årets afkast i Pensionsporteføljen dykkede denne uge fra 40 % til 35 %. Det skete i et meget positivt marked, hvor vi burde have hentet et plusafkast. Det var altså ikke tilfredsstillende. Det amerikanske aktiemarked nåede fredag den tidligere rekord omkring 2010 for S&P 500 indeks. Rekordniveauet er et vigtigt pejlemærke: Enten får vi nu et aktierally på 3-5 %, eller også genstarter nedturen med stor styrke. Vi genovervejer for tiden vores strategi i Pensionsporteføljen.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank