De udenlandske opkøb af danske realkreditobligationer fortsætter. Nationalbankens opgørelse over bevægelserne i september viser et samlet udenlandsk nettokøb af realkreditpapirer på 10,5 mia. kr., så beholdningen nu er oppe på 565,8 mia. kr. Lidt atypisk er en ganske stor del af opkøbet i september i realkreditpapirer udstedt i EUR. Det drejer sig om 5,3 mia. kr. Bevægelsen kommer oven på de fem foregående måneder, hvor den udenlandske beholdning af realkreditpapirer udstedt i EUR har ligget meget stabilt mellem 100,0 og 100,5 mia. kr.
Med septembers opkøb i papirer udstedt i både kroner og EUR er det dermed sjette måned i træk, at den udenlandske beholdning af realkreditpapirer vokser, og i løbet af de seks måneder er det blevet til ekstra 59,1 mia. kr. og dermed i gennemsnit små 10 mia. kr. om måneden. Mens det i mange måneder primært har været de variabelt forrentede obligationer, der har været populære opkøb, er billedet i september anderledes. Kun 1,2 mia. kr. af opkøbet er i papirer bag rentetilpasningslån. 2,2 mia. kr. er i RO-obligationer, der er den gammeldags type obligationer, hvor sikkerhedskravene er knap så skrappe som for SDO- og SDRO-papirerne.
Resten er i fastforrentede obligationer af SDO-typen. Det er f.eks. de nye 30-årige obligationer, der tilsyneladende også er blevet populære hos låntagerne, så det nu primært er denne type lån, der optages. Netop beholdningen af de nye 30-årige papirer steg i september ganske markant, nemlig med 5,5 mia. kr. til 65,8 mia. kr. Til sammenligning udgjorde disse papirer ved årsskiftet kun 44,9 mia. kr., så det er en forholdsvis stor stigning i beholdningen af de fastforrentede 30-årige papirer, der er tale om i år.
Når det gælder de variabelt forrentede realkreditobligationer, er der samtidig sket en omlægning af beholdningen til længere løbetider. Det går også fint i tråd med, at der efterhånden ikke er så mange låntagere, der vælger de helt korte variabelt forrentede lån, fordi realkreditinstitutterne med både forhøjede bidragssatser og en meget voldsom kursskæring har gjort det særdeles dyrt at vælge et- og toårige rentetilpasningslån. Det er således nu praksis, at realkreditinstitutterne konfiskerer 0,3 kurspoint ved udbetaling af provenu fra de korte rentetilpasningsobligationer, oveni de andre omkostninger. Resultatet på investorsiden er, at de udenlandske investorer har flyttet knap 15 mia. kr. fra placering i de helt korte rentetilpasningsobligationer over til rentetilpasningsobligationer med en løbetid mellem et og fem år. Også når det gælder statsobligationer fortsætter den udenlandske interesse, hvilket er med til at understrege den danske status, hvor danske statspapirer vurderes på linje med de tyske. For statsobligationernes vedkommende er september den syvende måned i træk med udenlandsk nettokøb. Købet var i september på 4,3 mia. kr., og det er en størrelsesorden, der nogenlunde svarer til billedet de foregående par måneder. Den udenlandske beholdning af statsobligationer er nu oppe på 289,1 mia. kr., og på de syv måneder er den vokset med 46 mia. kr., som en kombination af nettokøb og kursreguleringer. Det betyder, at de udenlandske investorer nu ganske vedholdende fortsætter med køb af de danske obligationer. Kun når det gælder skatkammerbeviserne, der er karakteriseret ved korte løbetider, er billedet mere mudret. Her bevæger den udenlandske beholdning sig op og ned måned for måned, uden noget klart billede. Således voksende beholdningen i august med 7 mia. kr., men faldt i september med 8 mia. kr.
Den samlede udenlandske stigning i beholdningen af statsobligationer og realkreditobligationer beløber sig det seneste halve år til 101 mia. kr. Stigningen sammensætter sig med 94,1 mia. kr. i samlet nettokøb og knap 7 mia. kr. i kursstigninger som følge af den faldende rente.
