Mens analytikere generelt har udtrykt stor tillid til den netop gennemførte stresstest af de europæiske storbanker, begynder der nu at komme kritiske røster, som påpeger, at forudsætningerne bag det stressede scenarie i testen indeholder store huller. ECB’s netop gennemførte stesstest er ellers blevet betegnet som den mest seriøse og tillidsskabende stresstest af de europæiske banker, som nogen side er gennemført. Som bekendt er formålet med den tillidsskabende foranstaltning især at skabe tillid til bankerne op til dannelsen af en fælles bankunion, hvor eurolandene påtager sig et solidarisk ansvar for at redde nationale banker. Eller med andre ord: Usikkerhed om de sydeuropæiske banker kan meget vel få lande som Danmark til at sige nej tak til deltagelse.
Den ret veldokumenterede kritik af den gennemførte stress test handler om, at der ikke er taget højde for en af de mest aktuelle og påtrængende risikofaktorer i europæisk økonomi, nemlig lav inflation eller direkte deflation. Frygten for deflation ligger fortsat som en tung dyne over økonomien, og de seneste udmeldinger fra ECB, den europæiske centralbank, om flere obligationsopkøb har kun ændret billedet en smule. Den europæiske inflations-swap (se graf her) ligger fortsat tæt på et historisk lavpunkt, og de seneste inflationstal fra Eurostat dømmer direkte deflation allerede i dag i otte eurolande.
Chefen for det anerkendte IFO-institut, Hans-Werner Sinn, har været ude med hård kritik af stresstesten. Han siger: ”The ECB has avoided going through a scenario of deflation for Southern Europe and has only found small equity gaps in many banks. But there is no way to avoid a change in relative prices that, along with inflation in the north, implies deflation in the south, if the competitiveness to the southern countries is to be restored without an increase in the average price level in the euro area. Any bid to restore competitiveness via very high inflation in the north alone would violate the ECB’s mandate to maintain stable average prices,” notes Sinn. With its assumptions the ECB has implicitly ascribed an inflation scenario to the euro area overall, so that not many banks fall below its red line.”