Den opståede revisorkrig i kølvandet på gamle KPMG’s fusion med EY har trukket store overskrifter i offentligheden. Men under overfladen lurer en endnu større trussel mod revisorerne, der kan ende med at blive helt afgørende for, hvem der i sidste ende trækker sig sejrrigt ud af krigen. Forklaringen er, at de nye EU-regler vil have dramatiske effekt på styrkeforholdet mellem revisorerne, fordi der som bekendt er blevet indført tvungne revisorskift. Intet stort revisionsfirma kan altså undgå at miste mange af de nuværende storkunder de kommende år.
Alene PricewaterhouseCoopers (PwC) står til at miste mange af de revisionskunder, som i dag giver en 40 procent store markedsandel af de cirka hundrede største danske virksomheder og offentlige institutioner. EY og Deloitte kan hver miste 27 procent af dette marked. Og det nye KPMG godt 6 procent. Markedsandele, de ret beset skal ud og generobre, ved at tage kunder fra deres konkurrenter.