Af flere grunde tror vi ikke på en ny fremgangsperiode for aktiemarkederne herfra. Forklaringen er først og fremmest, at flere af de fundamentale markedssignaler fortsat viser stor svaghed og endda advarselssignaler. Det er signaler, som skærer gennem den kortsigtede støj fra selve aktiemarkedet, som på den korte bane svinger op og ned baseret på kortsigtede markedspsykologiske drivkræfter.
Vi tror, at aktiemarkedets fremgang de seneste dage op til påsken skyldes to forhold: For det første har vi nået slutningen af første kvartal, hvor mange professionelle investorer opgør afkastet i den første del af året. Det er afkastresultater, som skal rapporteres videre til deres bestyrelser og investorerne, der kan skudt penge ind.
Velkendt er det, at de store investorer kan være henfalden til såkaldt window dressing, hvor de ved at presse aktiepriserne op får skabt nogle bedre kvartalsresultater end ellers. Ingen har kapitalstyrke til at løfte hele markedet. Men hvis de store investeringsfonde blot dyrker deres egne 2-3 største positioner, så vil det også påvirke det samlede markedsindeks positivt.
For det andet testede det vigtige amerikanske S&P 500 indeks i starten af sidste uge flere gange det markedspsykologisk meget vigtige 200 dages glidende gennemsnit. Det lange glidende gennemsnit anses for at være meget vigtigt, idet markedets langsigtede trend opfattes som faldende, hvis markedsindekset går under det glidende gennemsnit.
Om modsat – markedet anses for at være i en stigende trend, når indeks ligger over. Med andre ord ville et brud ned gennem dette pejlemærke udløse et meget stærkt salgssignal, da netop S&P 500 indeks anses for at være styrkende for aktiemarkederne i den vestlige verden, altså også det danske aktiemarked.
Markedet har altså stået foran ”en stor beslutning”, og det er helt normalt, at markedet skal samle kræfter til et så vigtigt brud. På grund af denne usikkerhed, vil der altså være kortsigtede investorer, der spiller på et kortsigtet comeback for aktiemarkederne. Men de vil sandsynligvis også være hurtigt ude igen, hvis og når aktierne stiger lidt mere.
Vores bundlinje er altså, at vi de sidste dage før påske fik et snydesignal, som ikke skal forveksles med ny varig fremgang på aktiemarkederne.
Tre signaler, som har langt større betydning for aktiemarkedet, peger nedad: Vi lægger vægt på tre vigtige signaler, som har lagt større betydning end aktiemarkedets egne kortsigtede signaler. For det første er det et ekstremt vigtigt signal, at de tiårige statsobligationsrenter fortsætter med at falde. Både i Europa og USA: Man kan med rette spørge. Hvorfor dog det? Alle har spået stigende obligationsrenter, dels fordi centralbankerne er ved at stramme pengepolitikken, og dels på grund af solide makroøkonomiske nøgletal.
Der er altså noget på vej, så er svært at greje. Stadig flere professionelle investorer peger på risikoen for at fem års højkonjunktur er ved at rinde ud, og at vi har passeret toppen i denne konjunkturcyklus.
For det andet er det nu meget klart, at de professionelle investorer er ved at tage risiko ud af deres bøger. Eksempelvis kræver de en stadig større risikopræmie for at holde europæiske og amerikanske junk bond erhvervsobligationer. Denne kursgraf viser den underliggende risiko på amerikanske erhvervsobligationer:
Som det fremgår tog risikoopfattelsen et kraftigt hop op i starten af februar, hvor aktiemarkederne også dykkede kraftigt. Efterfølgende kom der lidt mere ro på. Men de seneste tre uger er advarslerne igen taget til. Og den underliggende risiko har næsten nået samme højde som i starten af februar.
For det tredje er der flere af de ledende økonomiske indikatorer, som er begyndt at bøje markant nedad. Blandt andet den tyske IFO indikator, som målet erhvervstilliden blandt indkøbscheferne i tyske virksomheder. Men også erhvervstilliden fra Markit, som lægger alle tallene samme for målinger af erhvervstilliden i Eurolandene. De seneste data viser næsten et styrtdyk i erhvervstilliden til det laveste niveau siden starten af 2017. Så der er tydeligvis mørke skyer forude.
Vores bundlinje er altså, at der ikke lige nu gode grunde til at aktiemarkederne skal langt op herfra. Jo, overskuddene ser fine ud. Og på overfladen er den økonomiske vækst flot og fin. Mange analytikere glemmer bare, at aktiemarkedet normalt er 6-9 måneder er foran den virkelig, vi kan se. Derfor bliver de fleste også overraskede, når den store nedtur endelig kommer. Vi kan håbe på, at obligationsrenterne stopper faldet, at de økonomiske indikatorer vender opad igen, og at investorerne igen tager mere risiko på bøgerne. Så vil der igen være grund til at øge i aktier. Men lige nu er der grund til forsigtighed.
I Økonomisk Ugebrevs portefølje har vi stadig 2/3 af kapitalen i aktier: Men til gengæld har vi også investeret 35 procent af kapitalen i instrumenter, som bevæger sig modsat markedet. Altså papirer, som stiger i kurs, når aktiemarkedet falder. Det betyder at vi netto kun er eksponeret mod aktiemarkedet med ca. 30 procent af den samlede kapital. Vi har altså allerede skruet meget ned for risikoen, og det har den seneste halvanden måned også begunstiget os.
I årets første kvartal med meget vanskelige aktiemarkeder har vi et samlet afkast på minus 1,0 procent, i forhold til C25 indeks på minus 1,9 procent og Copenhagen Benchmark Cap på minus 0,1. Da vi har kørt med betydelig lavere samlet risiko end de bagvedliggende indeks, der i principper er 100 procent investeret hele tiden, er vi godt tilfredse med afkastet.
Se Påsketilbud på Økonomisk Ugebrev Formue med aktieporteføljen (gælder ikke nuværende abonnenter)
