Virksomhedsobligationer: I slutningen af oktober og begyndelsen af november har man igen set en indsnævring af rentespændet mellem stater og high yield. Udover at den kortvarige finansielle uro i første halvdel af oktober med voldsomme kursfald på aktiemarkederne har lagt sig, betyder de stadig mere direkte meldinger fra ECB et pres nedad på rentespændet. Der er nu i markedet en forventning om, at ECB kommer på banen med opkøb af virksomhedsobligationer.
Udmeldingerne går på, at centralbankchef Draghi har bedt sin stab om at forberede eventuelle nye stimulanser. Samtidig har han meldt ret klart ud om, i hvilket omfang ECB vil øge balancen gennem opkøb. Det efterlader markedet med en klar vurdering af, at virksomhedsobligationer nødvendigvis må indgå i disse opkøb, hvis målsætningen skal realiseres. ”Jeg tror, at det i givet fald bliver inden for high grade-segmentet,” siger virksomhedsobligationsanalytiker Bo Andersen fra Jyske Bank. Han peger på, at det dog alligevel spreder sig som ringe i vandet, så en ekstra efterspørgsel efter high grade også vil påvirke prisen på high yield. Men ECB vil efter Bo Andersens vurdering ikke kunne købe high yield, fordi der er for høj risiko på disse papirer. ”Vi har nu i en periode set spændet blive indsnævret i Europa og udvidet i USA, og det passer ganske godt med, at USA er i en fase, hvor QE stopper op, mens det i Europa er omvendt,” siger han.
Under de tidligere amerikanske forløb med kvantitative lempelser har der været tendens til indsnævring af kreditspændene, mens der mellem QE1 og QE2 skete en spændudvidelse, og det samme gentog sig mellem QE2 og operation twist i 2011 og endelig mellem operation twist og QE3. Derfor følger det helt samme tendens, at der nu i USA sker en spændudvidelse. Ifølge Bo Andersen er der dog to ekstra elementer, der er med til at trække det amerikanske spænd ud. Dels har de udstedende selskaber samlet en ringere kreditkvalitet end de tilsvarende europæiske udstedelser, og dels er der i USA en effekt af de faldende oliepriser. Det sidste hænger sammen med, at de amerikanske high yield-udstedelser har en vækst af selskaber i olieindustrien på 9 procent mod næsten ingenting i Europa. De 9 procent er virksomheder, der direkte er beskæftiget med efterforskning eller udvinding af olie.
Fremadrettet vurderer Bo Andersen, at det europæiske high yield-segment måske kan opleve en mindre spændindsnævring på kort sigt, men at det derefter vil sive udad igen. ”Hvis man f.eks. ser på udviklingen for de største 600 selskaber, og ser bort fra den finansielle sektor, så er vi nu i en situation, hvor tæt på 45 procent af virksomhederne oplever tilbagegang i omsætningen,” siger Bo Andersen. Det er en ganske god indikator for, at der kommer stigende defaultrater, og det taler bestemt ikke for, at spændet mellem high yield og stater skal indsnævres yderligere. Når det alligevel godt kan ske på den korte bane, vil det mere være som en effekt af, at ECB optræder på markedet, hvis det viser sig at de nuværende initiativer ikke er nok, og inflationsudsigterne forværres. Hvis der omvendt bliver tale om, at makrotallene for EU bliver forbedret, vil det være mindre sandsynligt, at ECB kaster sig over opkøb af virksomhedsobligationer. Men så vil disse til gengæld nyde godt af de bedre økonomiske forhold. Det gælder, når man betragter spændet mellem high yield og stater. Kommer der bedre makrotal, må man tillige forvente, at statsrenterne vil trække lidt opad.
Foreløbig har både high grade og high yield i år leveret flotte afkast. For begge obligationssegmenter er hovedforklaringen dog, at renterne på de sammenlignelige statspapirer er faldet, og at det har givet en gevinst. High grade har givet 8,3 procent, mens high yield har givet 5,6 procent. High grade ligger i toppen, fordi dette segment samtidig har hentet gevinst på indsnævring af rentespændet til stater.
