Er realkreditinstitutterne ærlige, når de oplyser en kunde om kursen på de obligationer, der ligger bag et lån? Eller sniger de sig til at flytte den såkaldte kursskæring til den kurs, der passer dem bedst? Tal fra en række lånesager fra efterårets konverteringsbølge, som Økonomisk Ugebrev har kendskab til, tyder på det sidste. I princippet kunne realkreditinstitutterne tage udgangspunkt i f.eks. seneste officielle handel, inden låntagerens obligationer sælges. Men markedet for realkreditobligationer er langt hen ad vejen lukket, fordi de fleste handler er telefonhandler, og dermed er der ikke åbenhed om bud og udbudskurser i markedet. Antallet af standardhandler på Nasdaq er ganske beskedent og kan for den enkelte obligationsserie være blot nogle få gange i løbet af en dag. I en række tilfælde vælger realkreditinstitutterne at se bort fra kursen ved en enkelt handel, og i stedet vælge en kurs fra en tidligere handel, eller fastsætte kursen ud fra deres egen vurdering. Og hver gang i de tilfælde, Ugebrevet har kendskab til, har det favoriseret realkreditinstituttet selv. Det har således fået en gevinst, som kommer oven i den officielle kursskæring, og som ikke står i lånedokumenterne. Kunden kan kun opdage det ved at kigge meget nøje på handelsoplysningerne fra Nasdaq.
Man kan ikke på basis af disse oplysninger fastslå, at realkredinstitutterne snyder. Men det ser unægtelig mærkeligt ud. ”Vi får en række henvendelser fra vores kunder, fordi de ikke kan forstå, at deres afregningskurser er lavere end det, de kan se på Nasdaqs oversigt over handler,” siger partner Søren Ejlertsen fra Realråd, der har ydet uafhængig rådgivning om realkreditområdet i mere end 20 år. Samme erfaring har flere andre i markedet.
