Som erhvervsjournalist, der har fulgt de seneste tyve års erhvervsskandaler på tæt hold, vil jeg ikke holde mig tilbage med at kalde OW Bunker-skandalen den absolut største. Beløbsmæssigt kommer Nordisk Fjers kollaps op i samme størrelse i nutidskroner. Skandalerne med IT Factory, Riskærs Accumulator Invest, e-Huset og Kurt Thorsens rundbarbering af PFA kommer ikke på højde med OW Bunker. Hvorfor? Fordi der i de andre sager var tale om ret banale ledelsessvigt og direkte svindel og humbug. I OW Bunker er der tale om en superprofessionel bestyrelse med erfarne erhvervsfolk, som i den grad har svigtet sin kontrolopgave og sikring af en effektiv risikostyring, selvom det var en klar og udmeldt kerneopgave. Der var en professionel og stenrig kapitalfond, som har solgt historien om OW Bunkers gyldne fremtid, understøttet af velestimerede investeringsbanker, advokater og revisorer. Alt var altså tjekket på kryds og tværs, og risikostyringen blev fremhævet som selskabets styrke. Der har heller ikke blot været tale om banal dårlig ledelse på grund af mangelfulde evner og svagt købmandsskab, som næsten altid er ansvarsfrit.
I OW Bunker er der tale om et svigt, som ligner noget, der er klart ansvarspådragende. Men i virkeligheden ved vi ikke meget om, hvad der faktisk er sket, og hvordan selskabet kunne tabe halvanden mia. kroner i løbet af nogle måneder. Hvorfor var der tilfældigvis et tidsmæssigt sammenfald mellem tab på to gange 750 mio. kroner på to helt uafhængige hændelser? Nemlig dels tabet på oliepositioner i den hjemlige forretning, og dels tab på udeståender hos en kunde. Med hensyn til det første tab kom det kun nogle få uger efter adm. direktør Jim Pedersen efter en nedjustering gik bodsgang ved en investorpræsentation (tidligere omtalt i Økonomisk Ugebrev nr. 32), hvor der blev lovet bedre oplysninger om risikotagningen. Vores artikeloverskrift ”Er OW Bunker et spillekasino?” var nok mere rigtig, end vi kunne gætte. Med hensyn til det andet tab er det ufortalt, hvordan det udestående tilgodehavende hos Tankoil Marine Service kunne give det oplyste tab. Ifølge selskabets hjemmeside er det et selskab i fortsat drift.
Hvorfor var OW Bunkers ledelse så hurtig til at dømme ”svindel” i datterselskabet i Singapore, når der ikke er klarhed om dette? Herfra lugter det af et pinligt forsøg på at dække over egne svigt. Informationen fra bestyrelsen og den daglige ledelse har i bedste fald været mangelfuld, i værste fald afledt af, at sandheden ikke tåler dagens lyst og derfor fejet under gulvtæppet. Da kapitalfonden Altor som hovedaktionær med en ejerandel på 35 procent nægtede at understøtte selskabet, var konkursen uundgåelig. Dermed slipper ledelsen for OW Bunker, herunder bestyrelsesmedlemmerne fra Altor, for at skulle forklare sig over for aktionærer og børsmarkedet i øvrigt. Ja, det lugter meget af, at de simpelthen gerne har villet tage et milliardtab – for både sig selv (altså deres investorer i kapitalfonden, herunder danske pensionskasser) og for øvrige aktionærer, ved at lukke sagen ned – og undgå, at det hele blev rullet op for åbent tæppe.
For hvad er det egentlig, der er sket? Er OW Bunkers forretningsmodel alligevel ikke bæredygtig, som historien ellers blev fortalt til aktionærerne i prospektet? Hvis ikke, så har Altor og hele striben af rådgivere ikke gjort deres arbejde godt nok, og de må stå i skudlinjen for et erstatningsansvar på grund af grov misinformation. Var forretningsmodellen i virkeligheden baseret på en eksorbitant risikotagning ved særlige markedsforhold, hvor der blev storgamblet? Har Altor ikke længere ønsket at understøtte denne form for risikotagning?
Hvis det modsat forholder sig sådan, at OW Bunkers forretningsmodel faktisk er lige så stærk, robust og lønsom, som præsenteret i prospektet, virker det besynderligt, at Altor ikke vil understøtte sin egen investering – og ”redder” de aktionærer, som har stolet på Altors salgshistorie. Ved en konkurs skal aktiverne tvangsrealiseres, kunderne forsvinder og brandet bliver hurtigt værdiløst. Modsat kunne selskabet måske være sikret en varig overlevelse og going corncern ved en engangs kapitalindsprøjtning? Faktum er, at selskabets egenkapital efter de to kæmpetab var negativ. Men hvis forretningen grundlæggende er lønsom og tabene alene isolerede grove svigt, så virker det ud fra alle vinkler som en absurd beslutning af sende selskabet i konkurs. Altor står i dag med et gigantisk forklaringsproblem, og uden denne forklaring er Altors dage i Danmark uden tvivl talte.
I den sammenhæng virker det fuldstændig urimeligt, uetisk og umoralsk, at Plesner nu skal være kurator for boet. Advokatfirmaet har som bekendt arbejdet for OW Bunker, og dermed for Altor med IPO’en og muligvis også med andre opgaver. Som bekendt er det kurators opgave også at tage stilling til, om der bør gøres ansvar gældende over for de parter, som kan have medvirket til selskabets og aktionærernes kæmpetab. Advokaterne skal også undersøge, om der er sket noget strafbart og eventuelt politianmelde det. På mange måder skal advokatfirmaet altså undersøge sig selv, blandt andet om historien blev oversolgt og om der kan gøres ansvar gældende over for centrale personer fra en tidligere og måske fremtidig storkunde, nemlig Altor. Risikoen er dermed, at aktionærerne – og vi andre – aldrig får den fulde historie om, hvad der faktisk skete i OW Bunker.
