Dansk KonjunkturBarometer
Det er nu andet år i træk, at vi her omkring årsskiftet bliver nødt til at påpege, at både Nationalbankens og regeringens økonomiske prognoser mest er baseret på drømme og håb. Økonomisk Ugebrevs konjunkturbarometer for Dansk Økonomi er baseret på, hvad de ledende indikatorer faktisk viser, mens fremskrivningerne er baseret på luftige forudsætninger. 2014 blev som bekendt atter et år, hvor de fleste professionelle prognosemagere hen over året måtte nedjustere deres BNP-skøn for året der gik.
Men som altid starter man tilsyneladende på en frisk med et overoptimistisk syn på det næste år. Forleden kom både regeringens Økonomiske Redegørelse og Nationalbankens opdaterede prognose for 2015. Vi håber naturligvis, at det går ligeså godt for dansk økonomi næste år, som Nationalbanken og regeringsøkonomerne ser i deres krystalkugler. Men vi vil i det følgende tillade os at give begge prognoser et realitetstjek for at klargøre, hvor meget de egentlig er baseret på meget optimistiske forudsætninger, hvor selv den beskrevne aktuelle virkelighed i flere tilfælde fremstår som et skønmaleri.
Regeringen forventer næste år en BNP-vækst på 1,5 procent, især trukket frem af vækst i det private forbrug på 1,5 procent og af højere erhvervsinvesteringer end i 2014. I Økonomisk Redegørelse hedder det blandt andet: ”Fundamentet for tiltagende vækst er til stede i de fleste eurolande, og der er derfor udsigt til, at væksten vil stige, når den nuværende usikkerhed lægger sig. Fremgangen ventes især trukket af tysk økonomi, der grundlæggende er stærk med et robust arbejdsmarked. Og for andre vigtige samhandelspartnere som USA og Storbritannien, hvor væksten er mere robust, ventes det igangværende opsving at fortsætte. Den tiltagende vækst i udlandet giver mulighed for, at eksporten igen kan blive en vigtig drivkraft for dansk økonomi, og efterhånden vil den indenlandske efterspørgsel også tage mere fart. Fremgangen vil især finde sted i den private sektor. På den baggrund ventes beskæftigelsen at stige med godt 60.000 personer i perioden 2014-16.”
Men: Seneste PMI fra Markit viser svageste aktivitet i den private sektor i 16 måneder. Det private forbrug viste ifølge DS negativ vækst i tredje kvartal. Og industriens sæsonkorrigerede omsætning i oktober lå ifølge DS på niveauet fra januar og februar 2014. Med andre ord kan man så tvivl om holdbarheden i flere af de drivkræfter, som ses trække væksten frem. Nationalbankens forventer en BNP-vækst næste år på 1,7 procent, især baseret på fremgang i det private forbrug på 1,8 procent. Nationalbanken påpeger ellers, at danskernes ikke har øget privatforbruget det seneste år, på trods af stigende disponible indkomster og øget beskæftigelse. Uden nærmere at begrunde, at denne adfærdsændring netop kommer nu, vurderer Nationalbanken, at ”på den baggrund ventes et støt stigende forbrug, hvorved forbrugskvoten underliggende løftes, uden dog at nå det historiske gennemsnit ved udgangen af prognoseperioden i 2016.” Ordlyden var ikke meget anderledes for ét år siden.
Nationalbanken skriver om prognosen, at ”sammenfattende afspejler prognosen en styrkelse af det moderate opsving, hvor fremgang i den private indenlandske efterspørgsel efterhånden vil gøre konjunkturopgangen mere selvbærende. Grundlaget er på plads, fordi der er et stort opsparingsoverskud i den private sektor, meget lave renter, øgede disponible indkomster og udsigt til stigende udenlandsk efterspørgsel. Samtidig udvikler beskæftigelsen sig positivt.” Dermed synes prognosen at være baseret på samme gætteri som tidligere år, og ikke på den faktiske udvikling. Både Økonomiministeriet og Nationalbanken tager naturligvis de sædvanlige forbehold omkring udviklingen i international økonomi. På tre til seks måneders sigt synes både kinesisk, europæisk og russisk økonomi at stå over for svære tider, hvor der ikke er udsigt til markant fremgang. Samtidig viser flere af de ledende indikatorer for USA nu også tegn på svækkelse, blandt andet afspejles dette af de ledende indikatorer fra ECRI og Consumer Metrics. På trods af svækkelsen i den internationale økonomi er der fortsat en betydelig optimisme blandt prognosemagerne, viser Økonomiministeriets prognoseoversigt.
Påfaldende er det dog, at de nyeste prognoser ligger betydeligt lavere end de seneste skøn fra regeringen og Nationalbanken. Eksempelvis ligger BNP-skønnene for næste år fra Nykredit, Danske Bank og Nordea på henholdsvis 1,1 procent, 1,3 og 1,3 procent. Nordea forventning til væksten i privatforbruget er på kun 0,6 procent næste år, hvilket afspejler den betydelig usikkerhed, der er på denne afgørende parameter.
