I regnskabet for 3. kvartal opjusterede Alm. Brand igen forventningen til årets resultat efter et godt forsikringsresultat. 2016-resultatforventningen blev løftet med 200 mio. kr. til 900-1.000 mio. kr. før skat. 2017-forventningen ser noget svagere ud og mindst et par opjusteringer er påkrævet for at kunne validere den nuværende markedsværdi.
Det er efterhånden blevet en vane for forsikringskoncernen Alm. Brand at opjustere ved hver regnskabsaflæggelse. Udfra den betragtning var det således ingen overraskelse, at koncernen opjusterede med baggrund i gunstige forsikringsforhold. I regnskabet for både 1. og 2. kvartal opjusterede Alm. Brand forventningen med 100 mio. kr, mens det netop aflagte 3. kvartalsregnskab indeholdt en opjustering på 200 mio. kr. og en mindre præcisering af afviklingsbankens resultat fra (25)-(50) mio. kr. til (25) mio. kr.
CEO Søren Boe Mortensen fortalte også på telefonkonferencen, at afviklingsbanken som minimum forventes at gå i nul i 2017. Dermed kan Alm. Brand efter næsten 10 år lægge finanskrisen bag sig, selvom afviklingsbanken med et udlån på 2,5 mia. kr. fortsat lever stille videre.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Formue nr. 40/2016.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.