I slutningen af december afsluttede Tryg et aktietilbagekøbsprogram på 1.000 mio. kr., som havde løbet gennem hele 2014. Fredag meddelte Tryg i en børsmeddelelse, at dette program gentages i 2015, hvor man nu iværksætter et ekstraordinært aktietilbagekøbsprogram på 1.000 mio. kr., som forventes gennemført i perioden 2. januar og frem til udgangen af 2015.
Aktietilbagekøbsprogrammet vil dog reelt kun påvirke markedet med 400 mio. kr., da Trygs hovedaktionær, TryghedsGruppen smba, med en ejerandel på 60 % af Tryg ønsker at fastholde sin ejerandel, og derfor sælger ud af sine Tryg-aktier i samme tempo, som Tryg køber op.
Er du ikke abonnent på Økonomisk Ugebrev Formue / AktieUgebrevet endnu, kan du tegne abonnement her







