Regningen til danske låntagere for den schweiziske centralbanks beslutning om at lade CHF flyde, og dermed fravige fastkurspolitikken, lyder aktuelt på 2,5 mia. kr. Det er det direkte kurstab på samlede lån på 11,7 mia. kr. efter en styrkelse af CHF fra 6,20 kr. torsdag formiddag til 7,50 kr. Kursbevægelsen på 21 procent over en enkelt dag er formentlig uden sidestykke. På et tidspunkt var der endda tale om en styrkelse af CHF på op mod 40 procent, svarende til et kurstab for de danske låntagere på op mod 5 mia. kr. Da CHF næppe endnu har fundet en balance, kan det meget vel komme dertil inden for de kommende uger.
Kurstabet rammer først og fremmest private danskere og tre af erhvervslivets brancher, der tilsammen tegner sig for 80 procent af låntagningen i CHF, ifølge Nationalbankens opgørelse. Hårdest ramt er ejendomsbranchen som største låntager i CHF. I denne branche er der i november tale om et samlet CHF-lån på 2,8 mia. kr. Det giver med de aktuelle kurser et direkte tab på 600 mio. kr.
Mere overraskende er den gruppe, der står for de største CHF-lån, private lønmodtagere og pensionister. De får med lån på knap 3,7 mia. kr. et tab her og nu på næsten 800 mio. kr. Det forholdsvis store CHF-udlån til husholdningerne kan umiddelbart undre. Ingen af de pengeinstitutter, Økonomisk Ugebrev har spurgt om forholdet, har umiddelbart en god forklaring på, at der er så forholdsvis store CHF-udlån til private danskere.
