Retssagen om OW Bunker en skueproces:
Hvad med bestyrelsesansvaret? Finans.dk følger straffesagen mod direktør Lars Møller, som angiveligt var ansvarlig for et tab på 600 mio. kr. ved fejlslagen spekulation eller deciderede ulovligheder. Finans.dk gengiver i en artikel en mailudveksling fremlagt i retten mellem Altor chef Søren Johansen og CEO i OW Bunker Jim Pedersen, som tilsyneladende alene har til formål at fremstille dem som ”grådige:” Finans.dk skriver: ”For eksempel skrev Søren Johansen en sms til OW Bunker direktøren blot tre dage inden børsnoteringen »Fantastisk transaktion hertil :)« Dagen efter skrev han, at Altor havde accepteret en salgskurs på 145 kr. »God fornøjelse med den sidste spurt 🙂 Mvh den grå-dige :D« Jim Pedersen svarede: »Godt at høre Søren, og tillykke med dealen, håber du også får lidt ud af det. Lidt grådige er vi vel alle.” Ok, de er altså grådige, må budskabet være. At Lars Møllers forsvarer anvender mailudvekslingen i sin argumentation, vidner om et meget tyndbenet forsvar. Det rigtig interessante omkring OW Bunkers konkurs er fortsat, hvordan bestyrelsen kan slippe helt for strafansvar og muligvis også erstatningsansvar, når de som øverste ledelse havde ansvaret for tilrettelæggelse af rapportering og styring af risici, og dermed den omfattende spekulationsforretning, som var en medvirkende årsag til selskabets kollaps.
Interessant debat om iværksætterkultur i medierne:
Debattøren Rune Selsing har gjort det til en dyd at være nedladende, og så får man jo engang imellem svar på tiltale. Men han havde nok alligevel ikke forestillet sig det ståhej, der fulgte, da han i en anmeldelse i Berlingske kun gav én stjerne til Jesper Buchs guide til unge iværksættere. Just Eat stifteren aktiverede gennem en 10 minutter lang film på sin facebookvæg sine mange fans, og Niels Lunde i Børsen viste sig at være en af dem. Selsing an – førte i samme avis , at han ikke er en verdensfjern filosof, som han får skyld for. Han er økonom, og han fastholdt sin kritik, som gik på, at det er overfladisk at spise håbefulde iværksættere af med banaliteter, som at det er en god ide at have en kalender, og at møder ikke skal gå op i kaffedrikkeri. Uden at vi her har læst bogen, så viser den meget lidt overskudsagtige reaktion på anmeldelsen, at Selsing har en pointe. Iværksætteri er hypet i disse år, og dem, der som Jesper Buch har succes, bliver hyldet som rockstjerner og guruer. Det er ikke verdens mest sunde erhvervsmiljø, der i den grad bliver drevet af følelser. Der skal bestemt være plads til begejstring, og ligeledes til banale råd, hvis de nu engang hører med til helheden. Men der skal også være overskud til at lytte til dem, der ikke lader sig rive med af begejstringen. Måske er det, netop på grund af al hypen, dem, der holder hovedet koldt, som kan give iværksættere de allermest værdifulde råd.
Børsen spidder regeringens kreative handlingsplaner:
I en af 80’ernes Walter og Carlo film er vores helte i Spanien. En dag står de og kigger ud over en gold solsvedet dal, og her udvikler Walter en vision: Han ser for sig hele dalen fyldt af hæle og nøglebarer som den, han har hjemme i København. Lavkomikken fungerer, fordi ethvert barn forstår, at der ikke er et potentiale, blot fordi én af forudsætningerne for det er opfyldt. Men det skal åbenbart kun være lidt mere kompliceret, før politikerne ikke forstår komikken. I denne uge har erhvervsminister Brian Mikkelsen nedsat et vækstteam for kreative brancher – alt fra arkitekter til filmmagere – og i Børsen specificerer han, at de i hans vision skal vokse med 25 procent inden 2025. Mere højstemt taler han også om, at Danmark skal være Europas Hollywood. Børsen opremser dejligt spydigt en række eksempler fra de senere år, hvor skiftende ministre har lanceret planer for at gøre Danmark førende inden for dit og til et kraftcenter inden for dat. Som regel er det hele lykkeligt glemt, når man når dertil, hvor man skulle se, om indsatsen bar frugt.