Siden den seneste opdatering for en lille måned siden af Økonomisk Ugebrevs globale konjunkturbarometer, er den globale vækst bremset klart op. Stort set alle de ledende indikatorer peger nu nedad. Og hvis det fortsætter, er vi igen på vej mod globale lavvækst eller en ny recession.
De ledende økonomiske indikatorer for den globale økonomi peger kun i én retning, nemlig nedad. Det betyder ikke, at den økonomiske vækst er væk, men den er på vej til at blive betydeligt mere afdæmpet end for blot nogle måneder siden. De ledende økonomiske er indikatorer netop kendetegnet ved at være tidligere signaler om, hvad de mere hårde økonomiske nøgletal med en vis sandsynlighed vil vise senere.
Men denne gang er billedet ret entydigt, ikke mindst fordi den økonomiske vækst opbremsning synes at være synkron i både Kina, USA og Europa. Billedet er altså ved at vende totalt på hovedet i forhold til for blot to måneder siden, da alle var enige om, at der var et globalt synkront opsving på vej. Den historie passer ikke længere.
Økonomisk Ugebrevs konjunkturbarometer for den globale økonomi viser i denne opdatering et fald på samlet 0,5 point, så den samlede score nu er kun lige over neutral på 0,1 – i det samlede udfaldsrum mellem minus to og plus to. Det er dog alt for tidligt at konkludere, at den globale vækst går helt i stå. Men der er en klar opbremsning på vej, som også rammer dansk økonomi. Og det er ikke godt at vide, hvor det ender.
For europæisk økonomi er det stærke signaler at både tyske IFO indeks fra de tyske indkøbschefer senest er faldet tilbage for tredje måned i træk. IFO skriver: ”Companies were slightly less satisfied with their current business situation, which nevertheless remained at a high level. They were also less optimistic about the months ahead. The threat of protectionism is dampening the mood in the German economy.”
Billedet er det samme for udsigten for europæisk økonomi, når man ser på OECD’s ledende indikator for Euroland, der for første gang i lang tid nu falder tilbage. Det samme er tilfældet for den seneste månedlige PMI måling fra Markit for europæisk økonomi, der viser den laveste score i otte måneder.
Markit skriver: “March saw the biggest fall in the manufacturing PMI since June 2011 and the third successive slowing in the pace of expansion. Billedet er det samme i USA og for Kina. Vækst i ordreindgangen til amerikanske virksomheder er klar vigende, viser de seneste ISM data . Også PMI målingen for den kinesiske erhvervstillid falder tilbage.