Nedtur for erhvervslivets giganter i CEO Rating

For bare fem år siden var det næsten en selvfølge, at en topchef i et stort og gammelt selskab lå i den bedste del i Økonomisk Ugebrevs CEO Rating. Sådan er det ikke længere, og der er f.eks. mådelige eller dårlige karakterer til f.eks. Novo Nordisks og Mærsks adm. direktører. DSV’s Jens Bjørn Andersen er urørlig helt i toppen.

DSV’s gebet er landtransport, men skulle topchefen Jens Bjørn Andersen få den tanke at udvikle forretningen til søtransport, synes hans mulighed for disruption at ligge lige for: Han kan næsten gå på vandet, og praktisk talt alt, hvad han har rørt ved – også store og vovede opkøb – er lykkedes. Det afspejler sig også i årets direktørrating.

Jens Bjørn Andersen har år efter år taget en af de højeste placeringer i Økonomisk Ugebrevs CEO Rating, men i år ligger han helt suverænt i front. Af de 19 respondenter, der har bedømt ham, får han topkarakteren 5 af de 16. Det summer sammen til karakteren 4,8, hvilket er et halvt karakterpoint bedre end nummer to på listen, som er Niels Smedegaard fra DFDS.

”Nu har DSV UTi-købet på plads, de leverer pæne resultater og er egentlig ved at være klar til yderligere en opkøbsmulighed, hvis den skulle opstå. Når vi analytikere skal vurdere en ledelse, har vi det jo med bare at se på bundlinjen. Så med de resultater, der er leveret – og noget af det er selvfølgelig credit til ledelsen i DSV – er det ikke overraskende, at Jens Bjørn Andersen får den bedste rating,” siger Frans Høyer, aktieanalytiker i Jyske Bank, der også roser DSV-ledelsens kommunikation.

”De sørger for at kommunikere realistiske forventninger ud, og de vil hellere regulere lidt op end ned senere på året. Samtidig går de ikke af vejen for at specificere, hvilke risici der ligger, f.eks. hvis der på kort sigt er problemer med omkostningerne. Det giver en større tillid, når man også får besked om det negative,” siger han.

INGEN FRIBILLETTER TIL DE STORE

Men Jens Bjørn Andersens topresultat synes også være en del af en udvikling, der umærkeligt har udviklet sig i dette årti: Det er ikke længere nogen selvfølge, at topcheferne fra de store og gamle virksomheder får en høj karakter. Det giver mere plads til topcheferne fra succesfulde virksomheder, der enten er unge (Genmabs Jan van de Winkel får en delt tredjeplads, og Per Hallgren fra Jeudan
kommer ind som nummer 10), som er gamle, men som har haft en renæssance (som førnævnte Niels Smedegaard fra DFDS), eller som har vokset sig store i nyere tid – dét, DSV er et eksempel på.

Et eksempel på, at der ikke længere er nogen gratis omgang til de største selskabers direktører, er, at Søren Skou fra A.P. Møller – Mærsk må nøjes med en 47.-plads og karakteren 2,2. Så sent som i 2013 var det meget opsigtsvækkende, da Danske Banks daværende topchef Eivind Kolding måtte nøjes med en 20.-plads og karakteren 2,9. Det var dengang banken stadig var et såret dyr efter finanskrisen, og strategien sejlede – det ene år farvede man facaderne gule for at appellere til hr. og fru Danmark, det næste ville man være bank for erhvervslivet, og facaderne blev blå igen. Altså en strategisk vaklen, der lignede, men som var værre, end den nuværende hos Mærsk. Alligevel bliver Mærsk-direktøren altså i dag bedømt meget hårdere, end Danske Bank-direktøren gjorde dengang.

Et andet eksempel er de tre direktører fra Novo-familien. Aktiemarkedet synes stadig ikke at have vænnet sig til, at høj vækst ikke er en selvfølge for Novozymes længere, og Peder Holck Nielsen må tage til takke med karakteren 2,5 på 43.-pladsen. Per Kogut fra NNIT ligger kun lidt højere i år, efter at være gået 0,6 point tilbage i rating. NNIT har, med Koguts egne ord, haft et turbulent 2017 . I det ligger, at der var en pæn organisk vækst, og at man lægger an til endnu mere vækst, både organisk og ved opkøb, men at regnskabet blev skæmmet af tab på en voldgiftssag. Investorerne synes at have lagt mest vægt på det sidste, for selskabets aktie er siden juni sidste år faldet med cirka 20 procent, og topchefens rating er altså gået samme vej.

Flagskibet i gruppen er naturligvis Novo Nordisk. Dets tidligere adm. direktør Lars Rebien Sørensen var altid på en af de øverste placeringer i CEO Ratingen – flere gange på dén øverste. Han trådte tilbage efter Novo Nordisks annus horriblis i 2016, og så faldt det i efterfølgeren Lars Fruergaard Jørgensens lod at tage imod aktiemarkedets utilfredshed. Han debuterede i sidste års rating med en middelkarakter. Men hans bedømmelse er i år kun lidt bedre, selv om selskabet immervæk stadig har en indtjening, langt de fleste må kigge misundeligt på, og selv om aktien i det forløbne år har overperformet C20-indekset. Svarene på et tillægsspørgsmål til CEO Ratingen indikerer en usikkerhed omkring, hvorvidt Lars Fruergaard Jørgensen er i gang med den rigtige omstilling af Novo Nordisk. Det vurderer lidt over halvdelen kun er tilfældet i ringe eller nogen grad. De resterende 45 procent af dem, der har besvaret dette spørgsmål, mener dog, at det i høj eller meget høj grad er tilfældet.

OP OG NED I FINANSSEKTOREN

En ting, som hvert år er interessant at følge, er, hvordan respondenterne vurderer de topchefer, der kommer fra den branche, der er tættest på deres egen, nemlig den finansielle sektor. Her er direktørerne spredt ud over feltet. Den klare vinder er Danske Banks Thomas Borgen, der er en af fire direktører, der deler tredjepladsen. Aktieanalytikerne og portføljemanagerne synes altså kun at lægge beskeden vægt på den sag om hvidvask af penge gennem Danske Bank, som ellers har fyldt godt op i medierne de seneste måneder.

Man skal langt ned for at finde næste bankdirektør på listen. Det er Lasse Nyby fra Spar Nord, der sidste år var nummer 9, men som i år gået 0,8 karakterpoint tilbage og er nummer 22. Omvendt er Anders Dam fra Jyske Bank gået lidt frem, så han nu ligger som nummer 20 (side om side med Karin Frøsig fra Sydbank). De forskellige retninger for Nyby og Dam afspejler formentligt skakspillet om det nordjyske bankmarked.

Sten Thorup Kristensen