Dansk økonomi, som i foråret har vist store svaghedstegn, bliver nu ramt af opbremsningen i europæisk vækstmomentum. Reviderede data for BNP-væksten i fjerde kvartal 2017 bekræfter, at det ser sløjt ud.
Væksten i dansk økonomi bremser nu yderligere op. Og det sker efter et fjerde kvartal, som reelt var meget svagt. De reviderede data fra Danmarks Statistik viser, at BNP-væksten alene blev holdt oppe af en stor lageropbygning i erhvervslivet, samt af stigende offentlige udgifter.
DS-tal for vækstbidragene i kvartalet var på plus 0,9 procentpoint fra lageropbygning og plus 0,2 procentpoint fra offentlige udgifter. Med andre ord havde den danske BNP-vækst i årets sidste kvartal været på minus 0,2 procent, hvis det ikke havde været fordi, erhvervslivets producerede til lager, samt hvis de offentlige udgifter var blevet holdt i ro. Det ændrer naturligvis ikke på, at DS i forskriften af meddelelsen om de reviderede BNP-data har ret. Overskriften lyder ”2017 SLUTTEDE MED SOLID VÆKST”. DS understøtter dermed det billede, som senest er tegnet af Nationalbanken og regeringen i de kvartalsvise økonomiske redegørelser. Men ret beset er det en sandhed med modifikationer.
I denne opdatering af Økonomisk Ugebrevs Konjunkturbarometer for dansk økonomi er der næsten kun negative signaler. Af de ti signaler, som udgør det samlede konjunkturbarometer, er det kun Danmarks Statistiks ledende indikator for serviceerhvervene, som holder flot stand.
De øvrige indikatorer fra DS – for industri og byggeri – viser tilbagefald. For industrien synes nedturen at accelerere, og det bekræftes også af den seneste opgørelse fra DS, som viser fortsat pæn produktionsfremgang, men meget svagt salg. Over den seneste tremåneders-periode er industriproduktionen steget 2,7 procent, men i samme periode er omsætningen faldet 1,4 procent. Det må antages også at være forklaringen på, at der er betydelig lageropbygning, som altså synes at være fortsat fra fjerde kvartal 2017 ind i første kvartal 2018.
MWL
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her










