Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Stærkt grundlag for fremgang i dansk økonomi

Økonomisk ugebrev

mandag 26. januar 2015 kl. 8:32

En stribe vigtige drivkræfter har på det seneste skabt det bedste grundlag i flere år for fremgang i dansk økonomi de kommende måneder. For det første har det private forbrug hen over efteråret vist fremgang (dog med en skuffende december, jævnfør seneste data fra Danmarks Statistik). Udviklingen mod en fortsat fremgang i det private forbrug understøttes både af den rekordlave rente, ECB’s nye pengeudpumpningsprogram, en positiv vending i europæisk økonomi og udsigten til stabil til stigende beskæftigelse. Samlet set er der nu god grund at forvente, at de danske forbrugere faktisk vil begynde at bruge lidt flere penge i dagligdagen. Synspunktet har lydt fra Nationalbanken, regeringen og vismændene i flere år, altså at forbrugerne var parate til at bruge flere penge. Men det er bare ikke sket. Forskellen til nu er, at der er rigtig mange stærke drivkræfter i gang, og at i oktober og november så vi de første signaler på, at noget positivt vil ske. Fremgangen i det private forbrug er afgørende for dansk økonomi, da det trækker to tredjedele af samfundsøkonomien.

For det andet vil både fremgang i privatforbruget give bedre afsætningsmuligheder for dansk detailhandel og de hjemmemarkeds-orienterede brancher. Det kan for alvor blive en vækstmaskine for beskæftigelsen, især de hjemmemarkedsorienterede brancher har ligget ned i flere år. Denne udvikling understøttes af, at der nu synes at være stærke signaler på en vending i europæisk økonomi. Fredagens data fra Markit om tyske erhvervstillid indikerer en moderat vending i tysk erhvervsliv. Det understøtter de seneste indikatorer fra både ZEW-indikatoren og fra IFO-erhvervstillid i Tyskland. For dansk erhvervsliv er det rigtig positivt, da Tyskland udgør det største eksportmarked for danske virksomheder.

Fra Markit hedder det om tysk erhvervstillid, at ”The seasonally adjusted Markit Flash Germany Composite Output Index remained in expansion territory at the start of 2015, signalling a further rise in German private sector output. At 52.6, up from December’s 52.0, the rate of growth accelerated slightly and was the strongest in three months. Companies largely attributed higher demand to increased new orders. Output growth strengthened across both the services and manufacturing sectors.”

I Økonomisk Ugebrevs Konjunkturbarometer for Dansk Økonomi stiger den samlede score også i denne uge – med 0,2 point til minus 0,6 efter fremgang i seneste opdatering for to uger siden med 0,3 point. Udfaldsrummet er fra minus to og plus to. Fremgangen i scoren skyldes dels en stabilisering af OECD’s ledende indikator for dansk økonomi, som har ligget uændret i fire måneder. Det tolker vi som en stabilisering, efter en periode med tilbagegang. Dels har vi også opgraderet signalet for boligpriser, der nu flere måneder har vist en positiv tendens, godt understøttet af historisk lave lange obligationsrenter.

At det på ingen måder endnu er en rosenrødt billede for dansk økonomi viser blandt andet det signal, der er baseret på DS’ konjunkturindikator for industrien, som fortsat ligger på det laveste niveau siden finanskrisen i 2008. Også de nye data for annonceomsætningen i fjerde kvartal fra Dansk Mediaindex viser fortsat tilbagegang i annonceomsætningen, og faldet er betydeligt større i fjerde kvartal end i tredje kvartal, hvor der skete en stabilisering i forhold til samme kvartal året før.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank