Med den seneste amerikansk jobrapport har vi nu den laveste arbejdsløshed i 18 år, og lønstigningerne holder niveauet fra de seneste måneder. Dermed er der lagt op til yderligere renteforhøjelser fra Feds side.
Den seneste jobrapport fra USA bliver af markedet vurderet som jævnt god. Arbejdsløsheden kom ned på 3,9 procent, og det er ifølge chefstrateg Frederik Engholm fra Nykredit ikke set siden år 2000. Det er så lavt et arbejdsløshedsniveau, at det normalt betyder øget sandsynlighed for lønstigninger. De er med de nyeste tal på 2,6 procent, og holder dermed et uændret niveau.
Frederik Engholm peger dog på, at der er tegn på en opadgående tendens. Samtidig viser de seneste inflationstal, at vi i marts kom op på 2 procent i inflation i USA. Det er det niveau, Fed sigter efter. Herefter vil Fed forsø-ge at sikre, at inflationen holder sig på dette niveau ved
at bruge renten som styringsredskab. Frederik Engholm peger dog på, at Trumps lempelige finanspolitik kan betyde, at der kommer ekstra pres på lønningerne, og at det stiller større krav til reaktion fra Fed. Det underbygger forventningen om, at Fed vil fortsætte med renteforhøjelser de kommende kvartaler.
Frederik Engholm forventer for den resterende del af året én renteforhøjelse pr. kvartal, og dermed altså yderligere tre renteforhøjelser her i 2018. Han forventer, at vi vil se den næste renteforhøjelse til juni. Ser vi hen over årsskiftet, venter han yderligere tre fire renteforhøjelser i 2019. Det er dermed i alt seks syv renteforhøjelser i år og næste år. Nordea forventer i denne periode seks renteforhøjelser. Men det, der er indregnet i markedet, er et betydeligt langsommere tempo med kun to renteforhø-jelser i år og en-to næste år.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her