Det trækker op til en storkonflikt på arbejdsmarkedet. Det må man konkludere, efter at Børsen mandag kunne fortælle, at DA møder op til forårets forhandlinger med et krav om øget arbejdstid.
Det er ment som en løsning på problemet med manglende arbejdskraft, men al nyere erfaring viser, at fagforbundenes medlemmer tværtimod vil arbejde mindre. Dette spørgsmål har to gange udløst store dramaer – første gang under gær-konflikten i 1998, anden gang da S-SF’s berømmede trepartsforhandlinger (dem, der skulle have fundet de 12 ekstra arbejdsminutter om dagen) i 2012 efter få dage faldt til jorden med et brag.
Men inden vi kommer dertil, hvor vi igen skal stå op klokken seks en lørdag morgen for at købe gær, må vi håbe, at medierne tager en tur op i helikopteren og ser på en nok så oplagt løsning: At man frigør arbejdskraft ved at skære nogle offentlige aktiviteter væk. I den private sektor sker den slags løbende, og som omtalt i dette nummer er der netop i disse måneder særligt mange virksomheder, der varsler massefyringer. Hvorfor er en diskussion om det samme i den offentlige sektor tabu? Det skulle være mærkeligt, hvis ikke også der kunne findes aktiviteter i staten eller kommunerne, som vi kunne leve uden, specielt hvis alternativet var, at vi alle skulle arbejde mere.
