A.P. Møller-Mærsk og DFDS har længe været de eneste selskaber som indberettede insiderhandler, og eftersom der for disse to selskabers vedkommende er tale om aktiesalg knyttet til selskabernes aktietilbagekøbsprogrammer, er disse indberetninger ikke særlig interessante.
Men nu har Novozymes meldt sig på banen med “rigtige” insiderhandler. I sidste uge udnyttede koncerndirektør, Supply Operations Thomas Nagy sine aktieoptioner til først at købe 60.000 aktier for 5.316.000 kr. og derefter sælge 20.000 aktier til 5.801.398,40 kr. Samtidig udnyttede koncerndirektør Benny D. Loft sine aktieoptioner til at købe 61.215 aktier for 5.423.649 kr. for straks at sælge alle købte aktier igen til 17.978.540,60 kr.
Disse handler i dag blevet fulgt op af yderligere udsalg fra Thomas Nagy, som nu sælger yderligere 22.680 af optionsaktierne. Denne gang for 6.824.092,90 kr.
At Novozymes’ ledelse nu synes det er tid til at sælge optionsaktierne sender et signal om, at Novozymes måske ikke er den bedste investeringsmulighed lige nu.
Koncerndirektør, R&D Per Falholt har i øvrigt mandag udnyttet en aktieoption til køb af 121.215 Novozymes-aktier for 10.739.649 kr. Nu bliver det interessant at se, om han også vælger at realisere gevinsten omgående.
Er du ikke abonnent på Økonomisk Ugebrev Formue / AktieUgebrevet endnu, kan du tegne abonnement her