Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Kortsigtet aktiemarked uden hold i virkeligheden

Bruno Japp

lørdag 19. maj 2018 kl. 21:26

Udviklingen på det danske aktiemarked i den forløbne uge har været meget interessant. Den rejser nemlig to spørgsmål: Dels om der er panikstemning lige under overfladen, og dels om shorthandlerne på kort sigt styrer kurserne.

Det første spørgsmål meldte sig i forbindelse med 1. kvartalsregnskaberne fra Pandora og A.P. Møller-Mærsk. Ingen af regnskaberne var tilfredsstillende ifølge diverse analytikere og finanshuse, så det var ikke overraskende, at selskabernes aktiekurser skulle nedad.

Men der viste sig at være en afgrundsdyb afstand mellem finanshusenes forudsagte kursfald, og så de kursfald virkeligheden bød på.

Det kan man selvfølgelig affærdige med, at finanshusenes vurdering åbenbart ikke var god nok, men denne lette løsning holder ikke vand.

Fejltagelse i samlet flok?
Når en række finanshuse efter gennemlæsning af Pandoras regnskab er enige om at fastholde en købsanbefaling med et reduceret kursmål i intervallet 600-700, så er det særdeles overraskende, at kursen styrtdykker til 500. Så meget tager finanshusenes analytikere ikke fejl i samlet flok. Vi oplevede senere på ugen noget tilsvarende for A.P. Møller-Mærsk, omend i mindre målestok.

Så spørger man sig selv, om der ligger en panikstemning og lurer under overfladen i aktiemarkedet? En stemning, som får investorerne til at tilsidesætte klassiske fundamentale analyseredskaber og i stedet handle ud fra et ”worst case scenario”, som hedder ”Hellere sælge for billigt nu, end at brænde inde med aktierne under et større aktiekrak”.

Kapitalstærk kortsigtet spekulation
En anden forklaring på de dramatiske kursfald er, at der ligger andet end en saglig fundamental analyse bag kursfaldene. I dag er shorthandel (spekulation i kursfald) en meget stor forretning, og shorthandlerne er så finansielt stærke, at de kan have betydelig indflydelse på et selskabs aktiekurs. Ved starten på ugen skilte NKT, Pandora og Bavarian Nordic sig ud ved at have 8-10% af deres aktiekapital kontrolleret af shorthandlere ifølge Finanstilsynets udmeldinger. I praksis er procenterne sandsynligvis væsentligt højere, da Finanstilsynet kun offentliggør shorthandlerandele på mindst 0,50% af et selskabs aktiekapital.

Det skaber grundlag for meget betydelige kursudsving på kort sigt, når en stærk gruppe kortsigtede spekulanter, uden interesse for et selskabs langsigtede udvikling, kontrollerer så stor en del af et selskabs aktiekapital. Og det kan meget vel være det vi har oplevet i denne uge. Pandoras voldsomme kursfald har vi allerede nævnt, men Bavarian Nordic er også en kommentar værd.

Siden starten af marts har Bavarian Nordics aktiekurs været helt ude af kontrol med et kursfald på 37% efterfulgt af en stigning på 24%, et nyt fald på 6% i mandags, og så sluttede man ugen med en stigning på 10% fredag formiddag.

Så vilde kursudsving på kort tid kan ikke forklares med saglige analyser af forventet fremtidig indtjening. Men den kan groft sagt forklares med kortsigtede kapitalstærke spekulanters hoppen ind og ud af aktien, mens de trækker resten af markedet rundt ved næsen.

I løbet af ugen har shorthandlerne i øvrigt reduceret deres engagement i Pandora og Bavarian Nordic, men øget engagementet i NKT.

Hvad skal man gøre som privat investor?
Som privat investor har man ingen indflydelse på aktiekurserne, men er dømt til at leve med de kurser, som de stærke investorer skaber.

Det er både en styrke og en svaghed. Svagheden ved ingen indflydelse at have er oplagt. Men styrken ligger i, at man kan disponere ud fra sine egne kriterier, uden at skulle indregne en kortsigtet effekt på aktiekurserne. Den mulighed har de store investorer ikke.

Man skal derfor gøre op med sig selv, om man vil forsøge at forudsige de kortsigtede spekulanters næste disposition, og dermed udnytte eksempelvis de voldsomme kortsigtede kursbevægelser op og ned, som Bavarian Nordic har leveret. Eller om man vil holde sig til de klassiske dyder, og fokusere på det bagvedliggende selskabs indtjening sat i forhold til den aktuelle værdiansættelse.

Vi er af den overbevisning, at den aktie, som giver mest værdi for pengene, altid vinder i længden. Uanset hvilke mere eller mindre overdrevne kursudsving kortsigtet spekulation medfører.

Deler man den overbevisning, kan de kortsigtede spekulationsudsving skabe attraktive købsmuligheder for den tålmodige og konservative investor.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank