Hvert år bringer Økonomisk Ugebrev i den første udgave efter nytår en temaudgave under overskriften ”Globale Megatrends.” Det er en udgave, hvor vi tager pulsen på verden og ved hjælp af eksperter, analyser og rapporter forsøger at identificere og beskrive de store megatrends, som påvirker erhvervslivet, dvs. virksomheder, deres omverdensvilkår og dermed det miljø, som vores læsere skal agere i.
Det er efterhånden et tema, man kunne udarbejde hvert halve år. Tingene bevæger sig hurtigere, så det er antageligt vanskeligt for de fleste toperhvervsledere at følge med, fordi de også skal passe den daglige forretning og sammen med bestyrelsen håndtere de nære forretningsmæssige og strategiske udfordringer.
De megatrends, vi beskriver i år, har overordnet en fællesnævner, nemlig informationsteknologiens betydning for den måde vi lever på, tænker på, kommunikerer på, køber ind på og i det hele taget interagerer på. Denne bevægelse, eller rettere sagt kraft, er nu blevet så stærk, at erhvervslivets virksomheder bliver nødt til at forholde sig til udviklingen. Ellers risikerer man simpelthen at blive efterladt på bagperronen på grund af manglende konkurrencevene, svag distributionskraft og en mere eller mindre ukendt historie ”at sælge”. I temaudgaven om Globle Megatrends fra januar 2014 tog vi allerede fat på nogle af de drivkræfter, som ligger indbygget i sociale netværk som Facebook, LinkedIn og Twitter, samt andre tjenester Instagram og Yourtube.
I dette års temaudgave har vi sat betydeligt mere fokus på denne del af de aktuelle megatrends, fordi sociale netværk og den kommende bølge mod ”Internet of Things” vil få enorm betydning for både virksomheder, deres udviklingsmuligheder og konkurrencevilkår, samt for de enkelte forbrugere, der både bliver en større magtfaktor og får mulighed for mere komfort til en billigere penge.
For erhvervslivet ses indenfor nogle år en bevægelse mod, det tyskerne kalder for ”Industrie 4.0”: Den fjerde revolution skal få den fysiske og den virtuelle verden til at smelte sammen ved hjælp af nøglebegreber som ”Internet of Things”, samt machine tomachine communication og cyberfysiske systemer. Industrie 4.0 vil betyde dramatiske omvæltninger for mange brancher, blandt andet massefremstillingen af ens varer vil blive afløst af fremstillingen af individualiserede produkter. Man kan for eksempel forestille sig, at bilkøbere selv kan designe bilernes karrosserier. Takket være nye produktionsmetoder kan sådanne skræddersyede produkter være lønsomme til overkommelige priser. Og nye produkter kan langt hurtigere blive udviklet og komme på markedet. Udviklingen af produktgenerationer, der følger efter hinanden, kan blive afløst af en konstant udvikling og lancering af nye produkter.
En anden vigtig byggeklods i den nye udvikling er ”Internet of Things”: I en analyse af mulighederne i ”The Internet of Things” skriver Goldman Sachs, at ”The Third Wave of the internet may be the biggest one yet.” Det ventes, at ”Internet of Things” vil kunne reducere en gennemsnitlig husstands energiforbrug med hele 40 %. Største besparelse ventes indenfor almindelig boligbelysning, som ses at kunne blive reduceret med 80 % med en bedre styring. Omkostninger til ventilation ventes reduceret med 60 %, mens boligopvarmning ventes at blive reduceret med 50 %.
En særlig dansk udfordring i den ”nye” verden er arbejdskraften: Undersøgelser viser, at den voksne danske befolkning – i internationalt perspektiv – kun er moderat uddannet. Ikke mindst den fjerde industrielle revolution – digitaliseringen – som tysk industri er ved at kaste sig ud i, vil stille store og nye krav til arbejdskraften i de virksomheder, som må og skal følge med udviklingen. Digitaliseringen indebærer en effektivisering og globalisering af produktionen: Men den betyder altså ikke, at mennesker og deres kompetencer kommer til at betyde mindre. Tværtimod.
De sociale netværk vil vinde endnu større udbredelse, og de vil også blive mere avancerede og give forbrugerne øget slagkraft som en demokratisk bevægelse i forhold til virksomheder, myndigheder, politikere og andre beslutningstagere. Som eksempel på en konkret nydannelse ses såkaldte #Hashtags at bygger nye stærke kollaborative fællesskaber: Dette vil altså blive året for det kollaborative fællesskab.
Læs hele temaet på syv sider om Globale Megatrends 2015 i søndagens udgave af Økonomisk Ugebrev Finans/CFO.
Du kan bestille temaet for 500,00 incl. moms hos Bente Lind, telefon 7023 4010 eller på mail: [email protected].
Ved køb af abonnement på Økonomisk Ugebrev får du eftersendt denne udgave uden beregning.
