Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe Aktietips

Økonomisk ugebrev

mandag 02. februar 2015 kl. 8:00

Fantastisk robusthed og styrke i europæiske aktier: Stort set alle fundamentale drivkræfter trækker for tiden mod negative aktiemarkeder. Kun én drivkraft trækker opad: De kommende massive obligationsopkøb fra den europæiske centralbank. Det er for tiden en kamp mellem faldende amerikanske aktiemarkeder, og stigende europæiske aktiemarkeder. Fredag aften faldt det amerikanske S&P 500 indeks 1,5 %, men det toneangivende europæiske indeks faldt kun godt 0,5 %. Det siger noget om den usædvanlige styrke i europæiske aktier, da der plejer at være langt større afsmitning fra amerikanske aktier over på europæiske aktier. Vi ser stor sandsynlighed for betydelig robusthed i de europæiske aktier de kommende uger, med mindre tyske DAX alligevel falder sammen efter brud ned gennem en vigtig teknisk støtte i 10.600. Mens tyske DAX (og også danske aktier) ligger tæt på rekorden, er det amerikanske aktiemarked nu ca. 5 % under toppen, og amerikanske aktier er tæt på at skifte til en langsigtet nedtrend. Kan de europæiske aktier modstå dette? Det bliver meget spændende at følge.

Likviditetsudpumpningen vil løfte de aktier, som de professionelle godt kan lide: Hvis den europæiske centralbanks pengeudpumpning som forventet vil løfte aktiemarkederne, vil det især være de store aktier, som i første omgang løftes. De professionelle går efter store solide aktier med stor likviditet. Og så skal de ikke være for konjunkturfølsomme, fordi den globale økonomi er halvsyg. Selvom de allerede er dyre, kunne aktier som Coloplast, GN Store Nord, William Demant, Novo Nordisk, Novozymes, og forsikringsselskaberne meget vel blive begunstiget.

Bang & Olufsen i opkøbsridt: B&O aktien steg i denne uge 25 % især baseret på, at virksomheden nu er sat til salg gennem investeringsbanken Carnegie. Udmeldingen kommer efter nogle skuffende kvartaler, og det ligner mest af alt et signal om, at ledelsen nu kaster håndklædet i ringen. Normalt er det ikke det bedste tidspunkt at sælge en forretning, når den skranter alvorligt, og i virkeligheden er spørgsmålet nu, om der overhovedet er interesserede købere til B&O. Med den aktuelle børsværdi i underkanten af to mia. kr. skulle virksomheden gerne give en bundlinje på mellem 100 og 150 mio. kr. Det synes der at være meget langt til. Strategien for nogle år siden handlede om satsning på B&O Play tilbehør, ekspansion i Kina og fokus på kernekompetencen inden for lyd. Hvad gik der galt, og er der behov for at justere strategien? Det skulle måske overvejes, før håndklædet kastes i ringen. Meldingen om frasalg ser vi som en oplagt salgsmulighed efter den seneste 25 % stigning. Derefter kan man afvente en klarmelding fra ledelsen om, hvad den har tænkt sig.

”Dugfriske analyser” eller manipulation af de private investorer?: Journalist Morten A. Sørensen gør i søndagens udgave af Økonomisk Ugebrev Finans/ CFO en interessant iagttagelse om erhvervsmediernes omtale af bankernes aktieanbefalinger. Han skriver: ”Erhvervsmedier deltager i et speget spil, når de gengiver diverse analytikeres købsanbefalinger på aktier, og i særdeleshed, når de gør det uden at kunne sætte dato på anbefalingerne. Mandag den 26. januar kunne først Bloomberg og så Ritzau Finans – og dermed også en række andre danske erhvervsmedier – bringe en historie om, at det store finanshus  Goldman Sachs har sat Vestas på en såkaldt ”Conviction Buy”- liste over foretrukne aktier og tror, at Vestas kan stige til kurs 380. Samme dag steg Vestas så med flotte 5,9 procent til kurs 259,6. Dermed har de danske medier i hvert fald gjort Goldman Sachs og finanshusets store kunder en god tjeneste, for analysen blev i virkeligheden udsendt mindst en uges tid tidligere. Den blev omtalt i tyske Handelsblatt så tidligt som 21. januar, hvor Goldman Sachs kunder og Handelsblatt-læsere kunne købe til kurs 235. De kunne så sælge videre til de uindviede, der den 26. januar lod sig opmuntre af den danske medieomtale, og score en hurtig gevinst på 24 kurspoint eller cirka 10 procent. Siden den 26. januar har kursen ligget omkring de 260. Så mandagens købere har foreløbig ikke fået så meget ud af det. Men det kan jo være, det kommer. Det burde næsten være rutine for danske medier, at de, når de gengiver købsanbefalinger, gør opmærksom på, at anbefalingerne sandsynligvis ikke er nye, og at de professionelle for længst har handlet på baggrund af dem.”

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank