I retssagen Konkursboet efter Amagerbanken mod Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet tyder meget på, at sagsøger får ret: I bund og grund var det statsejede Finansiel Stabilitets skyld, at Amagerbanken under uordentlige forhold blev erklæret konkurs, hvorved den danske bankkrise blev et gigantisk samfundsproblem.
I juristkredse er dommen stort set allerede afsagt i sagen konkursboet efter Amagerbanken mod statsselskabet Finansiel Stabilitet. Advokaternes proces afsluttes i næste uge, og der ventes afsagt dom i slutningen af juni. Blandt jurister med kendskab til sagen er den udbredte opfattelse, at topfolkene i Finansiel Stabilitet håndstyrede de FS udpegede bestyrelsesmedemmer, samt ”deres” formand til december 2010 at stramme hensættelsespolitikken så meget, at banken kort tid efter blev erklæret konkurs og overført til Finansiel Stabilitet.
Eksterne aktionærer indskød 900 mio. kr.
Det skete kort tid efter eksterne aktionærer havde indskudt 900 mio. kr. i frisk kapital til Amagerbanken, hvorved den i realiteten kunne tåle at tabe 1,5 mia. kr. Finansiel Stabilitet havde ydet en statsgaranti på 13,5 mia. kr. Og der var drama lige op til natten før Amagerbankens bestyrelse besluttede at gennemføre kapitalforhøjelsen. Der var i bestyrelsen meget stor usikkerhed om Finansiel Stabilitet, og de to FS udpegede bestyrelsesmedlemmer, spillede dobbeltspil.
Meget tyder således på, at de vidste, at Finansiel Stabilitet mente, at behovet for hensættelser var på 2,5 mia. kr. Men det vidste Amagerbankens daværende bestyrelse med formand N.E. Nielsen bare ikke. Derfor var der en intens udveksling af mails mellem FS-udpegede Steen Hove og Steen Hemmingsen, hvor FS og dennes advokat langt hen ad vejen var pennefører.
De mente tilsyneladende ikke, at Amagerbankens daværende bestyrelse skulle have klar besked om Finansiel Stabilitets holdning omkring behovet for merhensættelser. Havde bestyrelsen fået denne information, var kapitalforhøjelsen med stor sikkerhed ikke blevet gennemført. Og de nye aktionærer havde ikke tabt de 900 nye mio. kr. plus tab hos store indlånere. Banken kunne på det tidspunkt være afviklet i god ro og orden efter bankpakke 1.
Så der er næppe tvivl om, at Finansiel Stabilitet støttet af marionetterne Hove og Hemmingsen sidder med aben, og det er også en stor sten i vægtskålen i denne sag. For der kan nemlig være lang vej herfra til, at Finansiel Stabilitet gøres erstatningsansvarlig, da det vil kræve bevis for forsætlighed eller grov uagtsomhed. Blandt jurister er holdningen dog, at ved at kræve de ekstra nedskrivninger på 2,5 mia. kr. var det evident, at banken måtte gå konkurs. Så bestyrelsen – og FS – måtte vide, at de samtidig afsagde bankens dødsdom.
Bankens nye bestyrelse blev reelt styret af FS
Hertil kommer, at det formelt var bankens nye bestyrelse, som dog reelt blev styret af FS, der traf beslutningen om den ændrede hensættelsespolitik, som var unødvendigt hård, blev det senere konkluderet i en uafhængig advokatundersøgelse.
Finansiel Stabilitets advokater har under sagen søgt at påvise, at Amagerbankens forrige bestyrelse måtte have vidst, at FS ville kræve yderligere meget store hensættelser. Det er ikke blevet bevist under retssagen, og der findes ingen dokumenter om dette.
Efter adskillige retssager i kølvandet på Amagerbankens konkurs, samt en advokatundersøgelse, tegner der sig efterhånden et billede af en historisk finansskandale, uden sidestykke i dansk erhvervshistorie. Folkene bag Finansiel Stabilitet traf flere skæbnessvangre beslutninger, som de muligvis ikke havde forstået konsekvenserne af. Amagerbankens krak spredte sig som ringe i vandet, og internationale långivere lagde den danske banksektor totalt på is.
Katastrofale fejlslutninger
Forløbet var baseret på katastrofale fejlslutninger, og det er fortsat uvist, hvorfor FS’ topfolk valgte at gå ud af denne vej. Økonomisk Ugebrev har fået forelagt mange teorier om, hvorfor forløbet blev, som det blev: Kun to teorier virker plausible og logiske:
For det første at konjunkturerne i anden halvdel af 2010 udviklede så sig negativt, at FS følte sig tvunget til at nedskrive mere og at lukke banken. Finanstilsynet vurderede efterfølgende, at der var et merbehov for en milliardnedskrivning alene af den grund.
For det andet at Finansiel Stabilitet ved lovning af statsgarantien på 13,5 mia. kr. til Amagerbanken aldrig havde forventet, at bankens daværende bestyrelse kunne skaffe 750 mio. kr. i ny kapital, som krævet. Men det lykkedes som sagt at hente endnu mere, nemlig 900 mio. kr.
Tvunget til at arbejde efter Plan B
Herefter følte FS sig muligvis tvunget til at arbejde efter en plan B: Nemlig hurtigt at kræve så store hensættelser, at banken relativt hurtigt efter FS’ overtagelse af bankens ledelse i oktober 2010 blev erklæret konkurs. Dermed ville FS stadig kunne henføre ”problemerne” i bankens udlån til den tidligere bestyrelse. Hvis der var gået 2-3 år fra FS’ overtagelse af ledelsen, til en eventuel senere konkurs, ville det se ud som om Finansiel Stabilitet var skyldneren. Men som tidligere FS formand Henning Kruse Petersen udtalte ved vidneudsagnet i Østre Landsret – på direkte spørgsmål med følgende ordlyd: ”Hvorfor nævner man (FS’ krav til Amagerbankens kapitalforhøjelse på 750 mio. kr. Red) ikke det højere beløb, når man har den opfattelse? (vurdering af nedskrivningsbehov på 2,5 mia. kr. ifølge FS notat af 20. april 2010. Red)”
Hertil svarer Henning Kruse Petersen. ”Det kan jeg ikke fortælle, men du kunne jo stille også det spørgsmål, hvorfor beder vi om kapitalindsprøjtning på 750 mio. kr. når vi vurderer et behov på 2,5 mia. kr.”
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.