Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Investeringsefterslæb skal fixes i Matas

Steen Albrechtsen

lørdag 02. juni 2018 kl. 13:53

Sammen med årsregnskabet 2017/18 fremlagde Matas sin nye strategi, der øger investeringerne i butiksnetværket og skal bringe online-forretningen i front. Aktionærerne skal sandsynligvis vente flere år på at se resultaterne, og det er svært at se nogen kortsigtet lettelse til aktiekursen.

Matas’ ledelsesgruppe med næsten nytiltrådte CEO Gregers Wedell-Wedellsborg i front præsenterede onsdag den nye strategi, der skal bringe Matas ud af – og videre fra – det dødvande, som forretningen p.t. synes at finde sig i.

Den nye strategi afløser således den kun 2 år gamle strategiplan ”Den ultimative forskel”, der ellers løb frem mod 2020 og skulle løfte omsætningen til 4 mia. kr. I dag efter 2 år er omsætningen uændret, indtjeningen faldet og aktiekursen (excl. udbytte) næsten halveret.

Udviklingen i årsregnskabet beskriver sammen med aktiekursudviklingen ganske godt, hvor alvorlig Matas’ situation er p.t. Selve årsregnskabet for 2017/18 var dog lidt bedre end ventet, da EBITA-resultatet på 459 mio. kr. landede i den høje ende af den nedjusterede forventning på 445-460 mio. kr. Den såkaldte LFL-vækst (like-for-like, dvs. ændring på sammenligneligt grundlag (antal butikker fra året før) landede på minus 1,4% og indenfor den seneste guidance om en nedgang på 1-2%. Den samlede omsætning blev på 3.419 mio. kr., og dermed en mindre nedgang i forhold til omsætningen året før på 3.463 mio. kr.

For det kommende regnskabsår guides en flad LFL-vækst i intervallet fra minus 1% til plus 1%. EBITDA-margin guides til >14%, hvilket skal ses i forhold til 15,6% i det netop afsluttede regnskabsår, og et niveau på 18-19% i det forudgående regnskabsår. Udover detailhandlens generelle udfordring nævner Matas selv priskonkurrence og underinvesteringer i både offline- og onlineforretningen.

Fokus i den nye strategiplan ”Et fornyet Matas” er – fristes man til at sige lidt skarpt – det samme som tidligere, bare i endnu højere dosis, og med mulighed for ændringer undervejs afhængig af udviklingen. Patienten er sygere, end det blev forudsat for 2 år siden, og følgelig skal der investeres endnu mere, både online og offline. I absolutte tal 120-130 mio. kr. om året med det klare mål, at Matas skal vinde online-markedet og være markedsleder om 5 år. I dag har Matas omkring 15% af onlinemarkedet, der udgør omkring 10% af det samlede Health&Beauty-marked på ca. 8 mia. kr., hvor Matas’ markedsandel er over 30%.

Allerede i november blev det indikeret, at butiksnetværket skal opgraderes og optimeres. I strategipræsentationen blev det uddybet, og det fremgår bl.a. at 196 butikker (ud af 277 i alt) sidst er blevet ”opgraderet/fornyet” før 2008. En normal detailopgraderingscyklus angives til 7-9 år, hvilket tydeligt viser den underinvestering, der har været de sidste mange år.

Historikken viser at en opgraderet butik udviser en omsætningsvækst på 4% det første år. Derudover skal hele netværket optimeres med nye butikker, udvidelser, sammenlægninger og nye lokationer. Sammen med en lang række større og mindre justeringer i butikkerne er det forventningen at skabe LFL-vækst fra 2020/21 igen.

Laaaangsigtet case
Matas aflægger 3. kvartalsregnskab den 22. august, og det vil næppe være en væsentlig event i forhold til den investering man som investor køber sig ind i. Matas er en langsigtet investeringscase, og vi forventer ikke, at der er stor efterspørgsel efter en case, der om 5 år har leveret en omsætningsvækst på 10-15% til 3,7-3,9 mia. kr., mens EBITDA-resultatet i udgangspunktet kan forventes at stige marginalt fra 535 mio. kr. til 520-560 mio. kr. (>14% EBITDA-margin)

Aktiekursen viser, at markedet i høj grad har taget forskud på sorgerne. Det må forventes, at udbyttet ikke kan opretholdes over de kommende år, selvom det for det netop afsluttede regnskabsår fastholdes på 6,30 kr. per aktie. Vi har endnu ikke set det fulde omfang af analytikernes reaktioner på strategien, men de først indikationer synes lidt negative. Koblet med de lange udsigter for investeringscasen sænker vi vort kursmål med 10 kr. fra 60-80 til 50-70. Udbyttet må forventes at være det primære afkast over de kommende år, hvis ikke Matas en dag tages af børsen igen.

Børskurs på analysetidspunktet: 66,00 AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 50-70

Læs tidligere analyser af Matas her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

93429c6bf36f819a07d7C55f2032019c2d8abaed

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank