Selvom der blandt økonomer i Nationalbanken, hos Vismændene og i regeringen, med afsmittende effekt på de fleste store medier, tales om ”buldrende opsving” i dansk økonomi, er det et andet afdæmpet billede, de faktuelle nøgletal viser.
Danmarks Statistik kom med data for BNP-vækst i første kvartal , som viser moderat fremgang i dansk økonomi, renset for lageropbygning i 4. kvartal 2017, som løftede væksten fra 0,2 procent til 0,9 procent. De resterende 0,2 procent skyldtes stigende offentlige udgifter, så selve den rensede vækst var tæt på nul.
I realiteten var væksten i årets første kvartal med et plus på 0,4 procent derfor en del bedre end det foregående kvartal. Men det er fortsat ikke prangende. Overraskende trak det private forbrug hele væksten, med et vækstbidrag på 0,4 procent, viser tallene fra DS. Tallene for første kvartal viser også en flad udvikling i de faste bruttoinvesteringer, med et bidrag på 0,1 procent fra boliginvesteringer, og minus 0,1 procent fra investeringer i maskiner og transportmidler. Erhvervslivets investeringer har nu ligget underdrejet i tre kvartaler.
Fremadrettet ser billedet ikke meget bedre ud, og de seneste økonomiske nøgletal peger aktuelt i retning af en ny moderat opbremsning. Ikke meget tyder på, at danskernes privatforbrug vil fortsætte med at være trækdyr for den samlede økonomiske vækst. Da seneste data fra DS viser, at det sæsonkorrigerede privatforbrug i april var 0,6 procent lavere end i marts. Ret beset er privatforbruget, målt som det sæsonkorrigerede værdiindeks, ikke steget siden efteråret 2016, viser tallene fra DS.
Det samme er tilfældet for det sæsonkorrigerede mængdeindeks.
Umiddelbart er billedet ikke meget bedre for udviklingen i industrien. De seneste data fra DS viser godt nok fremgang i april, hvor produktionen steg 1,2 procent mod en omsætningsvækst på 4,5 procent. Men i de seneste tre måneder er omsætningen faldet 1,8 procent i forhold til tremånedsperioden før.



Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






