Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

For høje forventninger indregnet i ALK-Abelló

Peter Aabo

lørdag 16. juni 2018 kl. 21:17

ALK-Abelló har leveret et stærkt kurs-comeback siden begyndelsen af maj i kølvandet på et fornuftigt regnskab for 1. kvartal fremlagt den 4. maj. Aktien er over den seneste måned steget fra kurs 768 til kurs 1088, hvilket modsvarer en kursfremgang på 42%. I vores øjne er der dog tale om en overreaktion fra markedet.

ALK-Abellós 1. kvartalsregnskab viste et fald i omsætningen på 5% til 752 mio. kr. Regionalt drives omsætningsfaldet hovedsageligt af USA, med en afrapporteret negativ vækst på minus 14%, hvilket hovedsagelig skyldes valutaudsving. I lokal valuta var der således kun tale om et fald på 2%. Salget på det vigtige europæiske marked er faldet med 2% til 601 mio. kr.

Produktsalget afspejler en ganske solid fremgang på 20% i salget af de tabletbaserede allergivacciner. Denne fremgang drives af europæisk vækst for græspollen-allergivaccinen Grazax samt husstøvmide-allergivaccinen Acarizax.

Til gengæld er salget af dråbe- og injektionsbaserede faldet med 9% til 490 mio. kr., hvilket tilskrives fortsatte produktionskapacitetsudfordringer på det europæiske marked pga. igangværende opgraderinger. Desuden er salget af dråbevacciner i USA påvirket negativt af lageropbygning hos grossisterne.

ALK-Abellós salg af øvrige produkter og services er ligeledes faldet betydeligt, illustreret med et fald på 15% til 94 mio. kr. Dette skjuler dog i vist omfang fortsat succes med adrenalininjektionspræparatet Jext, som udviser tocifrede vækstrater.

I februar forventede ALK-Abelló en årsomsætning på ca. 2,7 mia. kr., påvirket negativt af valutakursudsving med 50-75 mio. kr. Men i forbindelse med 1. kvartalsregnskabet har man nu indskærpet, at man forventer en omsætning der ligger over 2,7 mia. kr.

Man forventer fortsat et fald i den europæiske omsætning drevet af produktionskapacitetrestriktioner i dråbe- og injektionssegmentet, samt prispres og tilskudsrestriktioner i Sydeuropa. Til gengæld ventes fortsat et stærkt salg af de tabletbaserede vacciner i både Europa og Nordamerika. En mere strømlinet og effektiv organisation samt strammere økonomistyring betyder endvidere, at ALK-Abelló hæver forventninger til EBITDA for hele 2018 fra tidligere minus 50 mio. kr. til 0 mio. kr.

Forventningerne til cash flowet fra drift og investeringer har også fået et nøk opad, således, at det nu ventes at blive på minus 600 mio. kr. eller mindre, mod tidligere ca. minus 600 mio. kr.

Markedsværdi på 12 mia. kr. er for højt
I betragtning af at ALK-Abelló kun har foretaget en præcisering i den rigtige retning af indtjeningsforventningerne til 2018, synes det fra vores bord, at være en noget voldsom positiv kursreaktion, der har været i aktiekursen de seneste 5-6 uger.

ALK-Abelló står fortsat med et vækstproblem grundet det vanskelige allergimarked, hvor det er notorisk vanskeligt at opnå særligt høje priser for medicin. Dette afspejles også ved, at bruttosalgsmarginen i 1. kvartal 2018 er dykket med 3,6 procentpoint til nu 58,3%.

Det store håb i porteføljen er fortsat de tabletbaserede vacciner, hvor det er positivt, at salget er steget med 20% i 1. kvartal 2018. Skal tilliden til ALK-Abelló aktien bevares hen over året, er det vitalt, at man fortsætter med at levere her. Det ser dog fortsat vanskeligt ud for det nordamerikanske marked, og der er ingen tvivl om, at ALK-Abellö har brug for en 100% committed partner, hvis det skal lykkes for alvor at drive salget i gang.

Ved den nuværende kurs omkring 1100 prissættes ALK-Abelló til en markedsværdi på ca. 12 mia. kr. Dette er voldsomt med tanke på, hvor vanskeligt det er at klemme overskud ud af basisforretningen. Det er i vores øjne også en voldsom prissætning i forhold til, at man foretager investeringer i form af egen salgsstyrke på det nordamerikanske marked, som alt andet lige er en risikobetonet vej at gå.

Den helt store joker i aktien kan blive offentliggørelse af en ny kommerciel partneraftale for Nordamerika. Man spørgsmålet er om man som investor ønsker at hænge en investering i aktien op på en spekulativ begivenhed, som det er umuligt at sætte procenter på chancen for vil komme. Overordnet set finder vi fortsat ikke investeringscasen attraktiv, og pga. den seneste tids kraftige kursfremgang, sænker vi vores anbefaling fra Neutral til Sælg. Vi hæver dog 12 måneders kursmålet fra 700 til 800, pga. den solide fremgang i det tabletbaserede vaccinesalg.

Børskurs på analysetidspunktet: 1088,00 AktieUgebrevets kursmål (12 mdr): 800,00

Læs tidligere analyser af ALK-Abelló her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank