Dine kartoffelskræller, kødrester og udtjente kaffebønner kan måske være en nøgle til at fjerne CO2-forureningen fra verdens flyrejser. Det skriver Videnskab.dk.
Forskere fra Syddansk Universitet er med støtteerklæringer fra blandt andre de multinationale selskaber Lego og Mærsk i gang med at afdække to vigtige elementer i kampen mod klimaforandringerne:
1. Hvordan man bedst omdanner madrester og andet biologisk materiale til flybrændstoffer.
2. Om man kan etablere et stort anlæg i Danmark, som sætter gang i produktionen.
Målet er klokkeklart og ambitiøst:
»Vi skal finde en erstatning til fossile brændsler, og vi vil udvikle en model, som man kan skalere op til hele verden,« fortæller ph.d.-studerende Anders Winther Mortensen fra Syddansk Universitet (SDU) til Videnskab.dk.
Planen fra Anders Winther Mortensen – og hans kolleger på SDU Livscykluscenter, ph.d.-studerende Kasper Dalgas Rasmussen og professor Henrik Wenzel – lyder groft sagt sådan her:
1. Madrester, gylle, halm og hvad man ellers kan samle af naturlige materialer bliver lavet om til biogas i et særligt anlæg.
2. Biogas består af CO2 og metan, som man i dag skiller fra hinanden. Hvis man i stedet tilfører brint til processen (ved hjælp af elektrolyse), vil al gas være metan. Dermed behøver man ikke længere dele biogas, og udbyttet vil blive langt større. Metan fra biogas er i store træk det samme som den fossile naturgas, der bliver hevet op fra undergrunden.
3. Enkelte anlæg i andre lande som Sydafrika og Malaysia laver allerede naturgas om til benzin, diesel og flybrændstoffer (en proces kaldet gas-to-liquids, GTL).
»Danmark er en særlig god case, for over halvdelen af landarealet bliver brugt til landbrug. Vores biogaspotentiale fra eksempelvis gylle og halm er kæmpestort i forhold til andre lande, så vi har råstoffet til grønne flybrændstoffer,« forklarer Kasper Dalgas Rasmussen til Videnskab.dk.
Flytrafik står for samlet 2-3 procent af Jordens udledning af drivhusgasser, og flytrafikken bare vokser og vokser.
Hvis investorer ender med at kunne se fidusen i at investere i et anlæg fra for eksempel Sydafrika, skal de formentlig regne med at lægge i omegnen af to milliarder kroner.
Derfra vil det ifølge forskerne fra Syddansk Universitet tage 2-3 år, før anlægget ville være oppe at køre. Et enkelt anlæg ville kunne producere omkring 10 procent af det flybrændstof, vi bruger i Danmark.
Det er håbet, at sådan et anlæg ville vise vejen frem for flere investorer og for politikerne på Christiansborg, så flere anlæg kan komme til.
»Det er meget lettere at få støtte til noget, som vi har vist kan lade sig gøre, end til noget fiktivt,« bemærker Kasper Dalgas Rasmussen.
Anders Winther Mortensen supplerer:
»Den eneste reelle faldgrube i det her er nok, om vi vil betale, hvad det koster at gøre noget for klimaet.«
Indholdstilbud fra Videnskab.dk distribueret af Ritzau.
