Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Brian Mikkelsen imod samfundsrepræsentanter i bankbestyrelser: EU-retten stiller sig ikke til hinder for, at Danmark forpligter banker til at have et myndighedsudpeget medlem i bestyrelserne, oplyser erhvervsministeren i et svar til Søren Søndergaard (EL). Det er dog ikke noget, ministeren vil støtte: ”Danmark havde indtil 2002 et lovkrav om, at bankers bestyrelser skulle bestå af bl.a. ét medlem, der blev udnævnt af erhvervsministeren. Kravet blev imidlertid ophævet, da det ikke kunne påvises, at den offentlige repræsentant havde gjort en forskel i form af øget ansvarlighed i bestyrelserne og bedre drift i bankerne.

Realiteten var, at repræsentanten skulle varetage bestyrelseshvervet på lige fod med de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dvs. med samme rettigheder og pligter. Som bestyrelsesmedlem skulle den offentlige repræsentant have fokus på, hvad der tjente det finansielle instituts tarv og ikke bredere samfundshensyn. Det blev bl.a. slået fast ved domstolene, at den offentlige repræsentant ifaldt det samme erstatningsansvar som de øvrige bestyrelsesmedlemmer, selvom denne ikke nødvendigvis var i besiddelse af de samme kvalifikationer til varetagelse af hvervet.”

Faldende skattetryk: Det danske skattetryk er faldet fra cirka 47 procent i 2013 til cirka 45 i 2007. Det viser tal fra den kommende publikation skatteøkonomisk Redegørelse 2018, ifølge Skatteministeriet : ”Det faldende strukturelle skattetryk afspejler blandt andet en række skattelempelser, der er gennemført siden 2013. Det drejer sig fx om skattelempelser knyttet til finanslovene for 2016 og 2017 – primært i form af den nominelle fastfrysning af grundskylden og nedsættelserne af registreringsafgiften.

Nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct. i 2013, som blev aftalt i forbindelse med Vækstplan DK med opbakning fra alle nuværende regeringspartier, bidrager også til reduktionen af det strukturelle skattetryk. De skattepolitiske aftaler, der er indgået i løbet af det seneste års tid, medvirker til, at skattetrykket kan falde yderligere i de kommende år. Det drejer sig blandt andet om Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger fra februar 2018, der både styrker tilskyndelsen til at spare op til pension og gør det mere attraktivt at være i job.”

Billigere og nemmere at deltage i udbud: En arbejdsgruppe er kommet med en række anbefalinger til, hvordan det kan gøres mere tilgængeligt at deltage i udbud fra såvel virksomheder som myndigheder. Erhvervsminister Brian Mikkelsen oplyser, at han bakker op om anbefalingerne : ”Af anbefalingerne fremgår det, at arbejdsgruppen er enig om, at omkostninger ved at deltage i udbud skal begrænses gennem ændringer i udbudskulturen og -adfærden.

Anbefalingerne vedrører bl.a., at offentlige myndigheder og virksomheder skal bruge udbudslovens muligheder for markedsdialog, overveje omfanget af krav i udbudsmaterialet, samt kende det offentlige marked, og hvad der efterspørges. En direkte følge af arbejdsgruppens arbejde er, at såvel myndigheder som organisationer nu vil samarbejde om en fælles informationsindsats, hvor hjemmesiden bedreudbud.dk bliver omdrejningspunktet for udbredelsen af arbejdsgruppens anbefalinger til en god udbudsadfærd.”

Grænser for rekonstruktion: Konkursloven er blevet liberaliseret med henblik på, at de involverede kan tale sig frem til en mindelig løsning, som samtidig giver virksomheden mulighed for rekonstruktion, og dermed overlevelse. Men retten kan sætte hælen i, hvis en aftale er uforholdsmæssigt fordelagtig for en part, viser en dom fra Højesteret: ”Sagen angik, om et rekonstruktionsforslag, som et flertal af fordringshaverne efter fordringernes beløb ikke stemte imod, og som derfor var vedtaget, skulle stadfæstes.

Rekonstruktionsforslaget gik ud på, at A skulle betale 251.960 kr. – ud af en samlet gæld på over 23 mio. kr. – hvilket ville svare til en dividende på 1,03 %. De anmeldte krav vedrørte hovedsageligt A’s personlige konkurs i 2009. Dette konkursbo blev sluttet i 2012. Højesteret lagde efter det oplyste til grund, at rekonstruktionsforslaget ville indebære en dividende på 1,03 %, mens dividenden i tilfælde af konkurs ville være 0 %.

Højesteret fandt ligesom landsretten, at det måtte lægges til grund, at de krav, som var rejst under rekonstruktionsbehandlingen, hovedsagelig vedrørte A’s personlige konkurs i 2012. Højesteret fandt derfor, at rekonstruktionsforslaget således næsten udelukkende ville tilgodese A’s interesse i at få slettet en personlig gæld. Højesteret fandt på den baggrund, at stadfæstelse af det vedtagne rekonstruktionsforslag skulle nægtes. Landsretten var nået til samme resultat.”