EU-kommissionen har udgivet en oversigt over Spørgsmål og svar om den europæiske klimalov og den europæiske klimapagt. Læs den her:
- Hvorfor har vi brug for en europæisk klimalov?
Atmosfæren bliver stadig varmere, hvilket allerede har fået alvorlige konsekvenser for vores miljø og samfund. For at holde den globale temperaturstigning under 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau og begrænse de negative virkninger af klimaændringerne er verden ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer nødt til hurtigt at reducere sine klimaopvarmende drivhusgasemissioner for at opnå CO2-neutralitet inden 2050 og alle andre drivhusgasser lidt senere i dette århundrede.
EU har allerede indført en af de strengeste og mest ambitiøse klimalovgivninger i verden og er begyndt at modernisere og omstille sin økonomi i overensstemmelse med sine klimamål. Mellem 1990 og 2018 har EU reduceret drivhusgasemissionerne med 23 %, alt imens økonomien er vokset med 61 %. EU’s samlede klima- og energipolitiske ramme for 2030 vil medføre yderligere emissionsreduktioner på tværs af hele økonomien.
De nuværende politikker forventes dog kun at reducere drivhusgasemissionerne med 60 % inden 2050 i forhold til 1990-niveauet, hvilket betyder, at der fortsat skal gøres en stor indsats. I lyset af den videnskabelige dokumentation, klimaændringernes stadig mere åbenlyse og alvorlige negative virkninger og borgernes krav om mere handling skal der hurtigt træffes yderligere foranstaltninger. På baggrund heraf fastsættes der i den europæiske klimalov et ambitiøst mål om at opnå drivhusgasneutralitet i EU inden 2050 samt en ramme for at nå dette mål.
2. Hvad er de vigtigste elementer i Kommissionens forslag?
Den europæiske klimalov har til formål at supplere EU’s eksisterende politiske rammer ved at fastsætte en langsigtet kurs for EU’s klimapolitik, skabe forudsigelighed for investorer og virksomheder om EU’s tilsagn og sikre gennemsigtighed og ansvarlighed.
Med loven lovfæstes EU’s mål om at blive klimaneutralt inden 2050 ved at mindske emissionerne og øge optagelsen af drivhusgasser fra atmosfæren for at opnå drivhusgasneutralitet.
Loven sigter også mod at øge klimatilpasningsindsatsen. På trods af de foranstaltninger, der er truffet for at reducere drivhusgasemissionerne, vil Europa fortsat stå over for negative virkninger af klimaændringerne. Den kommende EU-tilpasningsstrategi og medlemsstaternes tilpasningsstrategier og -planer vil være afgørende for at tackle disse udfordringer.
3. Hvad betyder klimaloven for eksisterende politikker og EU’s 2030-mål for reduktion af drivhusgasemissioner?
I henhold til forslaget skal Kommissionen gennemgå eksisterende politikker og lovgivning med henblik på deres forenelighed med målet om klimaneutralitet og den fastlagte kurs.
Som led i en totrinstilgang vil Kommissionen først foretage en vurdering og fremsætte forslag om at øge EU’s 2030-mål for reduktion af drivhusgasemissioner for at sikre, at det er foreneligt med 2050-målet. Kommissionen vil senest i september 2020 fremlægge en konsekvensanalyseret plan, der på ansvarlig vis skal øge EU’s 2030-mål for reduktion af drivhusgasemissioner til mindst 50 % og op til 55 % sammenlignet med niveauerne i 1990, samt foreslå at ændre klimaloven i overensstemmelse hermed.
For at nå det reviderede, mere ambitiøse 2030-mål vil Kommissionen inden juni 2021 således foreslå en revision af:
- direktivet om EU’s emissionshandelssystem (EU ETS)
- forordningen om indsatsfordeling
- forordningen om arealudnyttelse, ændringer i arealudnyttelse og skovbrug (LULUCF)
- direktivet om energieffektivitet
- direktivet om vedvarende energi
- CO2-emissionsstandarder for personbiler og varevogne.
Flere andre initiativer, der er ved at blive udarbejdet inden for rammerne af den europæiske grønne pagt, vil også bidrage til at nå de i klimaloven fastsatte mål, bl.a. fremsættelsen af et forslag om en “CO2-grænsetilpasningsmekanisme” for udvalgte sektorer, en ny EU-tilpasningsstrategi og den europæiske klimapagt.
Kommissionen vil støtte disse politiske mål med passende midler og finansieringsværktøjer:
- Investeringsplanen inden for rammerne af den europæiske grønne pagt, som blev foreslået i begyndelsen af 2020, vil frigøre mindst 1 bio. EUR i bæredygtige investeringer i løbet af det næste årti for at bidrage til finansieringen af klimaomstillingen. InvestEU-garantien vil yde støtte hertil i form af risikobegrænsning af private fonde.
- En ny strategi for bæredygtig finansiering vil sigte mod at omdirigere private kapitalstrømme til grønne investeringer og samtidig sikre, at grønne investeringer integreres i hele vores finansielle system.
- Mekanismen for retfærdig omstilling og den dertil knyttede fond for retfærdig omstilling, som blev foreslået i begyndelsen af 2020, vil støtte de mest berørte regioner og sektorer og sikre, at omstillingen er retfærdig og ikke lader nogen i stikken. Den vil hjælpe dem med at modernisere og diversificere deres økonomier og lette de sociale og økonomiske omkostninger ved overstillingen.
4. Hvordan vil kursen for reduktion af drivhusgasemissioner fra 2030 til 2050 blive fastsat?
I Kommissionens forslag skitseres forløbet for fastlæggelse af en kurs fra 2030 for drivhusgasneutralitet og -optag på EU-plan for med tiden at nå målet om klimaneutralitet inden 2050. Kursen vil bl.a. være baseret på den seneste videnskabelige dokumentation og de bedste tilgængelige teknologier. Der vil blive taget hensyn til omkostningseffektivitet og økonomisk effektivitet, retfærdighed og solidaritet på tværs af og inden for medlemsstaterne og behovet for at sikre en rimelig og socialt retfærdig omstilling.
Hvert femte år vil Kommissionen tage den seneste internationale og videnskabelige udvikling samt EU’s eksisterende politikker, lovgivning og de fremskridt, der er gjort hen imod opfyldelsen af 2050-målene, i betragtning for at vurdere, om kursen stadig er tilstrækkelig eller skal ajourføres. Dette forløb er i overensstemmelse med tidsplanen for den “globale statusopgørelse” under Parisaftalen, i henhold til hvilken parterne regelmæssigt gør status over gennemførelsen af aftalen og de fælles fremskridt med at nå målene.
5. Hvordan kan EU nå målet om klimaneutralitet inden 2050?
I november 2018 redegjorde Kommissionen i sin meddelelse “En ren planet for alle” for sin vision for et klimaneutralt EU inden 2050. Den dybtgående analyse, der ligger til grund for visionen, omfattede alle nøglesektorer og udforskede flere muligheder for omstillingen. Den viste, at det er muligt for EU at bevæge sig i retning af drivhusgasneutralitet inden 2050 ved at anvende eksisterende og nye teknologiske løsninger, give borgerne større indflydelse og tilpasse indsatsen på nøgleområder som f.eks. industripolitik, finans eller forskning og samtidig sikre social retfærdighed med henblik på en retfærdig omstilling.
Omstillingen til klimaneutralitet vil kræve en indsats inden for samtlige sektorer, lige fra at ændre, hvordan vi producerer energi og fødevarer, og hvordan vi forbruger varer og tjenesteydelser, til de job, vi har, og den måde, vi rejser på. En ambitiøs indsats vil bidrage til at beskytte vores planet og forbedre vores livskvalitet gennem fordele såsom renere luft, vand og jord, sundere fødevarer, mere energieffektive boliger, bedre transportmuligheder og nye muligheder for, at europæiske virksomheder kan gå forrest i udviklingen af rene produkter og teknologier.
Omstillingen vil kræve betydelige investeringer. Med henblik herpå fremlagde Kommissionen i januar 2020 en investeringsplan inden for rammerne af den europæiske grønne pagt for at mobilisere mindst 1 bio. EUR i bæredygtige investeringer i løbet af det næste årti samt en mekanisme for retfærdig omstilling for at sikre en retfærdig omstilling til en klimaneutral økonomi med målrettet støtte til de mest berørte områder.
Modernisering og dekarbonisering af EU’s økonomi vil fremme yderligere væsentlige investeringer. I dag investeres ca. 2 % af BNP i vores energisystem og den dertil hørende infrastruktur. Investeringerne vil skulle øges til 2,8 % for at opnå en drivhusgasneutral økonomi. Dette betyder yderligere markante investeringer sammenlignet med basisscenariet, dvs. i størrelsesordenen 175-290 mia. EUR om året.
Dette kan forekomme som meget store beløb, men det er muligt at opnå og er meget bedre for samfundet end omkostningerne ved ikke at gribe ind, hvilket vil medføre klimarelaterede skader og sundhedsmæssige virkninger med enorme omkostninger for vores samfund. Desuden er det en konkurrencemæssig ulempe, hvis ikke vi griber ind, i takt med at nabolandene innoverer og udvikler fremtidens bæredygtige teknologier.
6. Hvordan inddrages borgerne og interessenterne?
EU’s borgere er bekymrede over klimaændringerne og støtter medlemsstaternes og EU’s indsats. Ifølge den seneste Eurobarometerundersøgelse om klimaændringer (september 2019) mente 93 % af EU’s borgere, at klimaændringer var et alvorligt problem, og 92 % var enige i, at vi skal gøre vores økonomi klimaneutral inden 2050.
Eftersom alle dele af samfundet har en rolle at spille i omstillingen til klimaneutralitet, er et inklusivt og tilgængeligt forløb med udveksling af bedste praksis og indkredsning af tiltag, der bidrager til 2050-målet, et vigtigt element i klimaloven. Vi har alle pligt til at handle, og europæerne har vist deres stærke vilje til at deltage i omstillingen. Den europæiske klimapagt vil samle alle disse bestræbelser og inddrage regionerne, lokalsamfundene, civilsamfundet, skolerne, erhvervslivet og det enkelte individ. I dag har Kommissionen også indledt en offentlig høring om denne europæiske klimapagt, der igen giver borgerne mulighed for at deltage i udformningen af, hvordan pagten skal fungere i praksis.
7. Hvordan vil klimapagten blive udviklet?
Interessenternes og den brede offentligheds inddragelse og engagement vil være afgørende for en vellykket gennemførelse af den europæiske grønne pagt. Klimapagten sigter mod at udnytte eksemplariske tiltag på stedet og tilskynde til ændringer på afgørende områder såsom mobilitet, renovering af bygninger, energiproduktion og -forbrug, grønnere offentlige og private områder samt vores individuelle og kollektive valg og adfærd. Den har til formål at tilbyde både muligheder og platforme, så værdifulde initiativer kan udvikles og trives, og den vil være en central del af den retfærdige omstilling for alle. Der er tale om et tiltag uden fortilfælde, og vi har brug for alle til at bakke op om og komme med idéer til pagten.
Pagten starter ikke fra bunden. Der er mange eksempler på civilsamfundets bestræbelser på at bekæmpe klimaændringerne. Klimapagten vil bygge videre herpå og fremme en integreret, struktureret og mere proaktiv tilgang til bevidstgørelse og inddragelse af interessenter på europæisk plan.
Parallelt med regeringernes politik og lovgivning spiller også borgerne, lokalsamfundene og virksomhederne i alle samfundsmæssige og økonomiske sektorer en rolle. Kommissionen har indledt en åben offentlig høring om pagten for at give borgere og interessenter mulighed for at komme til orde og deltage i udformningen af nye klimatiltag, udvekslingen af oplysninger, iværksættelsen af græsrodsaktiviteter og formidlingen af løsninger, som andre kan følge. Bidragene fra denne offentlige høring vil være afgørende for udformningen af klimapagten, inden den lanceres senere i 2020.
