EU har forpligtet sig til, at 32 procent af energien skal komme fra vedvarende energikilder. Men målsætningen for individuelle medlemslande er ikke juridisk bindende.
EU har dog andre måder at sikre, at medlemslandene makker ret, skriver Alessandro Monti, Ph.d og kandidat ved Universität Innsbruck og Beatriz Martinez Romera, Lektor ved Centre for International Law and Governance, Københavns Universitet på Videnskab.dk.
Ved at udskifte fossile energikilder med vedvarende energi kan vi mindske klimaforandringernes konsekvenser.
Organisationer som EU spiller en afgørende rolle i forhold til at vise vejen frem for international klimahandling.
EU har indført en række klima- og energipolitikker, blandt andet EU’s mest ambitiøse klimaplan til dato – den nyligt offentliggjorte ‘A Green Deal for Europe’ – der konsoliderer klimahandling som en topprioritet for den nyligt valgte EU-Kommission.
I kølvandet på COVID-19-pandemien, den medfølgende økonomiske turbulens og de chokbølger, det har sendt igennem hele verden, er det vigtigt, at EU centrerer strategien for fremtiden omkring omstillingen til grøn økonomi og vedvarende energi.
Ikke en vaccine i sigte for klimaudfordringen
Selvom regeringerne muligvis vil føle sig fristede til (i genåbningsfasen) at udnytte de historisk lave oliepriser, bør vi alle holde for øje, at der ikke er en vaccine i sigte for klimaudfordringen.
EU’s Green Deal og EU’s 2030-klima- og energipolitik, som danner ramme for klimaindsatsen, og som forpligter til, at 32 procent af energien skal komme fra vedvarende energikilder, er vigtige redskaber, som kan hjælpe til at sikre, at man også investerer i vedvarende energikilder på den anden side af COVID-19-krisen.
Men hvordan sikrer vi, at hver medlemsland rent faktisk arbejder imod de ambitiøse klimamål?
Green Deal kan booste omstillingen
‘Green Deal for Europe’ er en storstilet strategi, der sigter efter at underbygge og forstærke EU’s ledende rolle i forhold til klimahandling, mens man på samme tid stimulerer industriens vækst.
Som led i strategien præsenterede EU-Kommissionen i begyndelsen af marts 2020 et lovforslag, der forpligter medlemslandene og EU’s institutioner til at sikre, at EU om 30 år er det første klimaneutrale kontinent.
Det vil kræve en radikal omstilling af energisystemet med vedvarende energi i stedet for fossile brændstoffer.
Europas Green Deal introducerer muligheden for at hæve 2030-målsætningen.
De konkrete lovmæssige redskaber, der skal sikre, at EU-landene når i mål, er imidlertid ikke at finde i Green Deal, men derimod i EU’s politikramme for klima og energi, som er et resultat af et skrøbeligt samspil mellem medlemsstaterne og centrale EU institutioner.
Ikke alle lande står samme sted
Danmark, som er et af de første lande i verden, der har indført en national, bindende klimalov med et mål om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 i forhold til 1990, går forrest i omstillingen til en ‘low carbon’-økonomi.
Danmark baner vejen for og er den største eksportør af vedvarende energi-teknologier, især vindkraft, så Danmark har meget at vinde ved en omfattende omstilling til vedvarende energikilder i EU.
Men andre EU-lande – eksempelvis visse central- og østeuropæiske lande – er mere modvillige overfor omstillingen til vedvarende energikilder, fordi de er bekymrede for, at udfasningen af fossile brændstoffer vil være en trussel mod deres energisikkerhed.
Sådanne geopolitiske bekymringer bliver i høj grad reflekteret i EU’s klimamålsætnings lovmæssige beskaffenhed, der er resultatet af et hårdt tilkæmpet kompromis.
Læs hele artiklen her:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/kan-eu-indfri-sine-ambitioese-klimamaal
