Danske virksomheders dokumentation af menneskerettighedsarbejde halter

Danske virksomheder påviser ikke, at de lever op til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, viser ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder.

20 af landets største virksomheder dokumenterer ikke i tilstrækkelig grad, at de lever op til FN’s basale opskrift på, hvordan virksomheder bør undgå og håndtere negativ indflydelse på menneskerettighederne. Det viser en ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder.

Overordnet viser analysen, at virksomhederne har et samlet resultat på 40 procent i forhold til at dokumentere deres efterlevelse af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.

Analysen viser også, at ingen af virksomhederne på nuværende tidspunkt er i stand til at dokumentere fuld efterlevelse af virksomheders menneskeretlige ansvar, som FN’s retningslinjer definerer.

I gennemsnit scorer virksomhederne blot tre ud af 12 point for deres dokumentation af nødvendig omhu, også kaldet due diligence. Det vil sige de ledelsessystemer, virksomhederne har på plads for at tage hånd om negativ indvirkning på menneskerettighederne, og alle virksomheder scorer nul point på en eller flere af aspekterne af nødvendig omhu.

”Det er problematisk, at nogle af Danmarks største virksomheder ikke kan dokumentere, at de efterlever FN’s retningslinjer. Der er tale om virksomheder, der via den danske årsregnskabslov er forpligtede på at redegøre for deres arbejde med at respektere menneskerettighederne, og alligevel halter deres dokumentation. Virksomheder er desværre alt for ofte involveret i negativ indflydelse på menneskers rettigheder, og netop derfor er det vigtigt, at de evner at vise omverdenen, hvilke systemer de har på plads,” siger Elin Wrzoncki, leder af afdelingen for menneskerettigheder og erhverv i Institut for Menneskerettigheder.

Analysen anvender 13 kerneindikatorer for efterlevelse af FN’s retningslinjer udviklet af initiativet Corporate Human Rights Benchmark. Til sammen giver disse indikatorer et indblik i virksomhedernes dokumentation af politikker og processer for menneskerettighederne.

Analysen indikerer, at 14 ud af 20 virksomheder scorer under 50 procent i den samlede pointoptælling. I optællingen  måles der blandt andet på virksomhedernes forpligtelse til at sikre erstatning eller kompensation – såkaldt genoprejsning – for mennesker, der har fået påvirket deres rettigheder negativt som følge af virksomhedens arbejde.

Analysen viser i den forbindelse, at halvdelen af de undersøgte virksomheder ikke har forpligtet sig på at sikre genoprejsning  for forbrugere, lokalsamfund, ansatte og andre relevante rettighedshavere, der udsættes for negative menneskerettighedspåvirkninger.

Danmark mangler lovgivning på området

FN’s retningslinjer indeholder ikke kun forventninger til virksomheder, men også til stater, som fx at stater via både frivillige og lovmæssige tiltag sikrer, at virksomheder respekterer menneskerettighederne.

Danmark har endnu ikke lovgivet på området, men vedtog i 2014 en national handlingsplan på området. I 2019 anbefalede FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder Danmark at vedtage en ny handlingsplan. Komitéen anbefalede også Danmark at indføre juridiske og andre reguleringer, der forpligter virksomheder til at udvise nødvendig omhu overfor menneskerettighederne i deres aktiviteter og forretningsforbindelser.

Komiteen tydeliggjorde, at reguleringen skal holde virksomheder juridisk ansvarlige for overtrædelser af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og forpligte dem på at give berørte parter mulighed for at søge genoprejsning. Danmark har endnu ikke kommenteret på bemærkningen fra komiteen.

”Vi nærmer os tiåret for vedtagelsen af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Men vores undersøgelse er med til at illustrere, at det ikke går stærkt nok med at sikre, at også danske virksomheder har systemer på plads, der sikrer, at virksomhederne respekterer menneskerettighederne og kan dokumentere det. Derfor er det relevant at se på den danske lovgivning. Lovgivning om nødvendig omhu findes allerede i fx Frankrig, og er på vej i flere nabolande. Også EU-kommissionen vil næste år fremsætte forslag til regulering af området,” siger Elin Wrzoncki.

Læs undersøgelsen her