21 selskaber har ved indgangen til december igangværende aktietilbagekøbsprogrammer. Af disse programmer udløber 9 i løbet af december.
Ét af selskaberne har dog allerede den 1. december erstattet sit igangværende aktietilbagekøbsprogram med et nyt program. Det er Strategic Investment, som netop har startet et nyt aktietilbagekøbsprogram på 5 mio. kr. gældende fra den 1. december til den 31. maj 2017.
Det er samme størrelse som det seneste aktietilbagekøbsprogram, hvor man endte med kun at have tilbagekøbt egne aktier for ca. halvdelen af de planlagte 5 mio. kr. Omsætningen i aktien er ganske enkelt for lav i forhold til den besluttede maksimumsgrænse.