Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe Aktietips

Morten W. Langer

lørdag 07. juli 2018 kl. 15:55

Aktiemarkedet afventer konsekvenserne af handelskrigen: Som så ofte før ser aktiemarkedet ud til at ignorere de sandsynlige risici, som ligger lige forude i kraft af den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina, hvor også Rusland og Europa begynder at spille en rolle. Sandsynligvis har vi kun set starten på en stribe af gengældelsesaktioner begge veje, som vil få handelskrigen til at eskalere i omfang og negativ betydning for den globale økonomi. Det er vanskeligt at se, at den globale økonomiske vækst ikke bliver sat ned i kølvandet på denne udvikling.

Når de vestlige aktiemarkeder alligevel den seneste uge har været robuste, skyldes det ikke mindst, at både USA’s og den europæiske økonomi viser nye styrketegn. Billedet er altså ændret fra effekterne af en handelskrig oveni aftagende vækst, til handelskrigseffekter under robust vækst. Sådan ser det ud helt kortsigtet, og der er det, aktiemarkederne reagerer positivt på for tiden. Langsigtet synes vi stadig, at der ligger meget sorte skyer og lurer forude. Men det er lige meget, hvis markedet er ekstremt kortsigtet.

Vi har en ny goldi lock situation: Dette billede kombineret med en såkaldt goldi lock situation, altså fortsat lave renter og nogenlunde solid økonomisk vækst, er guf for aktiemarkederne. Vi nævnte på denne plads for en uge siden, at vi ville følge udviklingen i iTraxx Crossover tæt, fordi dette instrument siger noget om de professionelle investorers risikoopfattelse. Itraxx Crossover har den seneste uge udviklet sig positivt, så de store investorer er altså igen ved at tage mere risiko på deres bøger. Samtidig holder det vigtige tekniske støttepunkt for det styrende amerikanske S&P 500 indeks i 2680 til fulde. Dette indeks er efter en stigning i denne uge på ca. tre procent, nu knap fire procent over det kritiske pejlemærke.

Også fredag aften efter dansk lukketid var der solide plusser på det amerikanske aktiemarked, som vil sætte sig som plusser på det danske aktiemarked mandag formiddag, med mindre noget går galt over weekenden. Også det styrende europæiske aktieindeks, tyske DAX, er gået frem, og det ser ud til, at den negative trend de seneste to måneder nu er vendt til fremgang.

Måske vender aktiemarkedet lynhurtigt til virkeligheden: Vigtigt er det at huske, at den kortsigtede positive stemning kan vende som lyn fra en klar himmel til store minusser på aktiemarkedet. Vi synes ikke at markedet virker rationelt, men præget af meget selektive skyklapper. Men vi må forholde os til det, vi ser i markedet. Under overfladen lurer en lang række store risici, som kan blive en dramatisk game changer. Centralbankerne kan trække i bremsen mere end forventet. Handelskrigen kan lynhurtigt eskalere. Den nye italienske regering kan, trods forsonende udmeldinger, få euro’en til at ryste i sin grundvold. Og de svage sydeuropæiske banker er fortsat en tikkende bombe under hele EU systemet og især bankunionen, som Danmark heldigvis ikke er medlem af.

Danske Bank aktien får tæsk for hvidvasksagerne: Over de seneste måneder har Danske Bank aktien fået store kursmæssige smæk af den verserende hvidvasksag, hvor der hele tiden dukker nye momenter op. Kursen på Danske Bank er faldet betydeligt mere end på de andre storbankaktier, som det fremgår af denne kursgraf . Hverken myndighederne eller Danske Bank selv gør det nødvendige for at lukke sagen. Myndighedernes påbud virker som en svag reaktion på noget, det nu vækker negativ international opmærksomhed. Og Danske Banks langtrukne interne undersøgelse virker mest af alt som et forsøg på at få sagen til at dø af sig selv. Det gør den ikke. Vi har svært ved at se, at der er anden afslutning på sagen, end at ellers dygtige CEO Thomas Borgen må gå af. Han er simpelthen for belastet.

Vi tror Mærsk pønser på noget stort: Hvad sker der omkring den nye strategi i A.P. Møller-Mærsk? Det er et af de helt store spørgsmål på det danske aktiemarked – og i dansk erhvervsliv, efter at ledelsen fremlagde en ny strategi i maj. Siden har aktien fået store tæsk. Markedet vil se synlige beviser på, at ledelsen ændrer radikalt kurs. Uden store ud-af-boksen tiltag kan Mærsk være på vej mod en stille død. Derfor tror vi, at noget stort er på vej, hedder det i en analyse af A.P. Møller-Mærsks udfordringer i lørdagens udgave af Økonomisk Ugebrev Formue, hvor der tegnes tre konkrete scenarier for større strategiske tiltag. Uden en afgø-rende melding om omfattende strategiske tiltag ser vi en fortsat sivende aktiekurs, selvom APM aktien nu er ved at bryde ned gennem en 24 årig trendlinje, som det fremgår af denne kursgraf .

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank