Vi skal bare lukke øjnene og være med: Som aktieinvestor er det for tiden en højst besynderlig oplevelse, at man tilsyneladende bør køre blindt med på de fortsatte kursstigninger, som har gjort starten af aktieåret 2015 til en meget positiv oplevelse. Aktiemarkedet ignorerer fortsat alle risici og usikkerheder, og tvivl får i værste fald markederne til at bremse lidt op. Er man en forsigtig og velovervejet investor, som ud fra fundamentale forhold vurderer risici mod afkast på en sund og balanceret måde, er man allerede kommet ganske langt bagefter. Verden er ikke blevet et mere sikkert og fremgangsrigt sted at være i 2015, selvom det umiddelbart er det billede, aktiemarkederne fortæller os. Nej, det er stadig meget skævvredet og sygt på grund af centralbankernes pengeudpumpning, valutakrige (se bare på den danske kronekrig) og en truende deflation (som centralbankerne forsøger at bekæmpe). Man må bare sige: Det med at lukke øjnene og køre med på de fortsatte stigninger på aktiemarkederne har virket de seneste 3-4 år. Og det kommer sikkert til at virke en rum tid endnu, lige til det stopper. Det vil blive lige som kejserens nye klæder: Hov, han har jo ikke noget tøj på. Og så kommer der til at opstå en ny erkendelse meget hurtigt. Men indtil da skal vi da være med, ik?
Så kom det formelle startsignal til næste aktierally: Vi har haft lidt stilstand på aktiemarkederne de seneste uger på grund af usikkerhed om en græsk aftale. Fredag aften kom aftalen, i hvert fald på papiret. Aktiemarkederne kvitterede, og det toneangivende europæiske DAX indeks, sprintede op gennem modstanden i ca. 11.000, og sluttede over en procent oppe i ca. 11.120 for DAX Futuren. Det vil naturligvis også udløse eufori på det danske aktiemarked mandag formiddag. Men hvad så – det bliver det spændende. Så sagt vil aktiemarkedet kigge nærmere på den græske aftale, og nærstudere, hvad den græske regering siger, når de kommer hjem og skal forklare sig. Det næste bliver om aktiemarkederne nu har indarbejdet den europæiske centralbanks obligationsopkøb i aktiekurserne. Det må tiden vise, fordi det er i sidste ende udbud og efterspørgsel, som vil bestemme det. Hvis det kommer til at holde stik, at ECB som ventet nu kommer til at opkøbe de fleste nyudstedte obligationer, skal de professionelle investorer placere deres penge andre steder, og der er næsten kun aktiemarkederne tilbage som alternativ. Så vi kan udmærket godt få pumpet den aktuelle aktieboble endnu større – og sikkert også i ganske lang tid.
Dansk økonomi bevæger sig stille og roligt frem: De seneste nøgletal for dansk økonomi har ikke været prangende, men dog pæne. Det giver grobund for at tro, at det nu begynder at gå fremad for erhvervslivet, og at beskæftigelsen vil stige yderligere. På det grundlag ser vi god mulighed for, at bankaktier igen kan blive mere interessante. Især har vi et godt øje til Danske Bank, som de kommende år bliver en aktie med både store aktietilbagekøb og pæne udbyttebetalinger. Bankens ledelse signalerer i det seneste årsregnskab, at den er i gang med at optimere og effektivisere, og at den har meget stor fokus på optimering af de risikovægtede aktiver og hensynet til aktionærerne. Selvom bankernes basisindtjening de næste år næppe kommer til at udvikle sig prangende, vil pæn makroøkonomisk vækst give anledning til tilbageførsel af tidligere tabshensættelser, som kan give store plusser på bundlinjen. Vi ser også af den grund stigende positivt på andre danske hjemmemarkedsorienterede virksomheder.
Vi tror ikke på at valutakrigen om danske kroner er slut: Hertil kommer, at selskaber med hovedparten af aktiviteten på hjemmemarkedet vil blive ramt meget mindre ved en dansk revaluering, end de store eksportorienterede virksomheder. De kan let komme til at falde 8-10 %, hvis Nationalbanken giver op og slipper kronen løs i forhold til Euro. Fredagens svækkelse af danske kroner skete alene fordi overvismanden – vist nok – udtalte til et udenlandsk finansmedie, at Nationalbanken kunne finde på at indføre valutakontrol. Vi anser dette for usandsynligt, da det vil betyde, at Danmark vil blive opfattet som en bananrepublik i den finansielle verden. Vi undrer os over, at overvismanden er kommet med en sådan udmelding, hvis han altså ikke er blevet misforstået. Er han blevet uformelt sendt i byen af Nationalbanken – eller hvad? Forwardpriserne på EUR/DKK indikerer godt nok, at de udenlandske investorer, som er gået op mod Nationalbanken, er blevet svækket. Men lad os se i næste uge, hvor bølgerne igen har lagt sig. Historien viser stadig, at ”markedet” for det meste vinder over centralbankerne. Ligesom i Schweiz.
