Uroen omkring den danske krone har gennem den seneste måned haft en markant effekt på aftalerenterne, som ganske naturligt har fået et nøk nedad. Det er sket i takt med Nationalbankens rentenedsættelser. Nu er de generelle forventninger, at presset opad på kronen er ved at klinge af, og at der ikke kommer flere rentenedsættelser fra Nationalbanken. De efterfølgende tilpasninger på aftalemarkedet viser, at hele mellemsegmentet er faldet til ro på et renteniveau på 1,00 procent for et halvt års binding og 1,15 procent for bindinger omkring et år og lidt længere. Men for de helt lange bindinger på aftalemarkedet er der sket et yderligere rentefald. For en måned siden var renten på bindinger fra omkring tre år og længere på 1,55 procent. De er nu faldet til 1,25 procent. Det betyder, at der kun er et rentespænd fra 1,00 procent og op til 1,25 procent for en binding på et halvt år og helt ud til de længste bindinger.
Dermed er rentekurven blevet ganske flad. ”Det, der i øjeblikket ser mest interessant ud, er bindinger på omkring et år til en rente på 1,15 procent. I forhold til den virkelighed, der er nu, er det ganske interessant, og nok til at sikre et positivt afkast efter skat og inflation,” siger direktør John Norden fra Mybanker.biz. Den meget beskedne merrente ved at gå længere ud ad kurven ser dermed ikke så attraktiv ud. Selve renteniveauet er stadig under pres nedad. ”Vi kan se, at der er færre pengeinstitutter, der byder på de niveauer, vi har nu,” siger John Norden. Også fra kundernes side er der tale om en faldende aktivitet. Men sammenholdes niveauet med det, der præger pengeinstitutterne generelt, så er det stadig pæne satser. F.eks. har FIH Bank for nylig annonceret, at den vil indføre negative indlånsrenter. Det gælder på deres dag til dag-konto, hvor renten hidtil har været nul, men fra 9. marts bliver på -0,5 procent.
Foreløbig har denne tendens til, at pengeinstitutter har negativ rente på kundernes indlånskonti, ikke bredt sig meget. Danske Bank har dog indført negative renter for nogle erhvervskunder, og også Jyske Bank har i den forløbne uge rumlet med tanker om, at det kan blive virkelighed. Det kræver tilretning af edb-systemer for at kunne håndtere det. Igennem lang tid har kunder måttet acceptere negative renter i forbindelse med låneomlægninger for f.eks. Realkredit Danmark, hvor kunden får negativ rente af deponeringer. Selvom det værste pres opad på kronen altså ser ud til at være taget af, handles statsobligationer ud til en løbetid på fem år stadig til en negativ effektiv rente. Netop statsobligationerne er et andet alternativ til aftaleindskud, men her med et markant dårligere resultat for kunden. Ser man f.eks. på en sammenligning af de toårige renter, er de på aftalemarkedet faldet 1,25 procent den seneste måned. Toårige statsobligationer handles til en negativ rente på omkring 0,50 procent, og dermed en samlet renteforskel på 1,75 procent. Forskellen bliver endnu større, når man korrigerer for handelsomkostninger på statsobligationerne.
Den femårige statsrente er også fortsat negativ – i øjeblikket med 0,07 procent. Denne rente er således den seneste måned først faldet yderligere, men har så rettet sig lidt igen, så den nu er lidt mindre negativ end for en måned siden. På aftalemarkedet har der de seneste dage ikke været eksempler på bud med så lang løbetid, og derfor er det uklart, om det ville være til at opnå mere end de 1,25 procent, der gælder for indskud med tre års binding. Men det er under alle omstændigheder markant bedre end statsobligationer, og denne situation har efterhånden været gældende i meget lang tid. På aftalemarkedet er det naturligvis afgørende, at kunden holder sig under de grænser, der er i indskydergarantiordningen.
