Der har de seneste uger været ganske hyppige skift i stemningen, når det gælder timingen af den første amerikanske renteforhøjelse. Det betyder, at forventningerne for øjeblikket er delte mellem, om den første renteforhøjelse kommer til sommer, eller om det først bliver til september. Derimod er der ganske få, der forventer den enten endnu tidligere eller senere end september.
Alene gennem februar er forventningerne skiftet flere gange, hvor først tegnene på et begyndende lønpres i arbejdsmarkedsrapporten primo februar fik flere til at vente en fremskynding af renteforhøjelsen. Senere på måneden var signalerne fra Fed mere tålmodige, men nu er der igen sket et skifte, som også har ført til, at USD-kursen nu igen styrkes. Det seneste skifte er i forbindelse med de seneste inflationstal. Ganske vist faldt priserne i januar, og faldet var endda en anelse større end ventet. Men det var i høj grad drevet af lavere oliepriser, og det var slet ikke dette tal, markedet hæftede sig ved. Det var derimod, at kerneinflation var en lille smule højere end forventet, nemlig med et månedstal på 0,2 procent mod forventet 0,1 procent. Denne lille forskel var tilsyneladende nok til, at markedet skiftede forventning til igen at tro på en tidlig renteforhøjelse, og det førte til, at USD blev handlet stærkere, så den i forhold til EUR kom ud af det snævre interval, der har været gennem det meste af februar.
Chefanalytiker Johnny Bo Jakobsen fra Nordea vurderer, at det er fifty-fifty, om renteforhøjelse kommer til juni eller til september. Han forventer, at vi i andet kvartal vil have en amerikansk inflation tæt på nul, men at den hen mod slutningen af året vil bevæge sig op mod de 2 procent og i begyndelsen af 2016 endda helt op på 3 procent. Feds målsætning er en inflation på 2 procent. Den næste vigtige information til markedet vil efter alt at dømme blive den kommende arbejdsmarkedsrapport, der kommer på fredag. Nordea forventer, at der igen bliver tale om en stærk arbejdsmarkedsrapport med en fremgang på 250.000 jobs uden for landbruget, og at vi igen vil se tegn på lønpres med en stigning på 0,2 procent i den gennemsnitlige timeløn, og endelig et fald i arbejdsløsheden til 5,6 procent.
Holder det stik, vil det givetvis underbygge, at den første renteforhøjelse ikke ligger så langt væk.
