Økonomisk Ugebrevs Konjunkturbarometer for den Globale Økonomi viser nu klare tegn på opbremsning i væksten i Kina og Europa, mens USA fortsætter med at buldre derud ad – senest dog med et lille tab af momentum.
Økonomisk Ugebrevs Konjunkturbarometer for den Globale Økonomi viser i denne første opdatering efter sommerferien klare tegn på, at væksten bremser op i den globale økonomi, især drevet af svagere vækst i Europa og Kina.
Den toneangivende europæiske økonomi, Tyskland, fortsætter med at vise svaghedstegn i erhvervstilliden. Ikke mindst den anerkendte måling af stemningen i tysk erhvervsliv fra IFO har nu vist tilbagefald over de seneste seks måneder. IFO skriver om de seneste data, at ”In manufacturing, the index fell for the sixth consecutive month due to far poorer assessments of the current business situation. Manufacturers’ business expectations, by contrast, remained slightly optimistic. Demand picked up, but at a slower pace than last month.” Opbremsningen i den europæiske erhvervstillid understøttes også af de seneste data fra Markit for eurozonen. I en kommentar til de seneste data hedder det: ”A marginal uptick in the PMI provides little cause for cheer given it is the second weakest number for more than one-and-a-half years. The past two months have seen the most subdued spell of factory output growth since late-2016. Worse may be to come. Even this reduced rate of output growth continued to outpace order book growth, resulting in the smallest rise in order book backlogs for two years.” Tab af vækstmomentum understøttes også at den anerkendte ledende indikator fra OECD .
For Kina synes vækstmomentum også at være aftagende. Det fremgår blandt andet af de seneste data for erhvervstilliden. PMI for Kinas fremstillingsindustri kom i juli ud på det laveste niveau siden november 2017. Også Fathoms ledende indikator for væksten i kinesisk økonomi viser, efter en lang periode med stigende vækst, nu et klart tilbagefald. Fathoms indikator er baseret på udviklingen i godstransport, energiforbrug og udlån til erhvervslivet. Indikatoren forsøger at tegne et billede baseret på faktiske nøgletal, som ikke er manipuleret af de kinesiske myndigheder, som BNP-tallene mistænkes for at være.
USA buldrerer fortsat derudad. Men eksempelvis Citigroup Economic Surprise Index er nu på det laveste niveau siden efteråret 2017, med pil nedad. Oplevelsen af opbremsning i den økonomiske vækst er med til at trykke de lange renter.
Modsat viser Atlanta Feds vækstbarometer , som er baseret på hard data, fortsat solid økonomisk vækst i årets tredje kvartal. Også PMI for USA’s fremstillingsindustri fra Markit og ISM signalerer fortsat solid vækst.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her