Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Ny EY topchef: Nu går vi i offensiven

Morten W. Langer

mandag 13. august 2018 kl. 14:12

Landets tredjestørste revisionshus har nu lagt fusionen mellem EY og det gamle KPMG bag sig. Nu er ledelsen parat til at gå i offensiven, fortæller EY’s nye topchef, Torben Bender, i et interview med Økonomisk Ugebrev. Han forudser store ændringer i revisionsbranchen de kommende tre-fire år.

ØU: Lige før sommerferien blev du udpeget som ny CEO for EY. Du startede i KPMG i 1991 og var senest bestyrelsesformand for det tidligere KPMG. Hvad skal vi forvente af ændringer i forhold til Jesper Koefoed, som du nu afløser?

TB: ”Som partnerejet virksomhed var vi i KPMG meget tæt på hinanden, fordi bestyrelsen, som jo er partnere, er meget tæt på den daglige ledelse. Det giver en god dynamik, og direktørposten i en partnerejet virksomhed er i højere grad en tillidspost i forhold til en typisk adm. direktør. Det er dog også på nogle punkter mere krævende, fordi man har sin bestyrelse gående rundt om sig hele tiden. Jesper har været adm. direktør i mange år, og han har selv bedt om skiftet. Og så er det jo også sundt med noget fornyelse.”

Sådan ser det også lidt ud udefra, efter at I nu er ved at være gennem fusionen mellem EY og KPMG, og vel skal til at kigge mere fremad?

”Det har været en hård periode. Vi har haft en periode med integration, og den lægger vi nu bag os og kigger fremad. Man kan godt sige, at vi nu strategisk skal til at kigge mere fremad. Selve skiftet er ret udramatisk. Jesper er her jo stadig som partner og i en bestyrelsesrolle.”

Hvordan bliver din rolle i forhold til Jespers?

”Jesper havde jo med hele den nordiske forretning at gøre. Jeg skal alene koncentrere mig om den danske forretning og udvikle den. Både i forhold til den interne udvikling og i forhold til kunderne. Med hensyn til ledelsesstil og profil tror jeg ikke, at der er så stor forskel. Så ledelsesstilen bliver ikke meget anderledes.”

Kommer der til at ske ændringer i jeres strategiske fokus? Nogle store revisionshuse mener jo ikke, at de bliver nødt til i højere grad at vælge mellem rådgivning og revision for de store revisionskunder.

”Overordnet er der ikke lagt op til ændringer i vores strategiske fokus. Vi tror på vigtigheden af både at have de kompetencer, som er nødvendige for at være revisor og specialiserede rådgivere for de store virksomheder. Man kan ikke have kritisk masse for specialiseret indsigt ved alene at have revision. ”

Men måske ønsker I også at vokse mere på ét område end andre områder? Eksempelvis skriver I i jeres årsrapport, at I sidste år ikke voksede så meget på advisory (rådgivning), som I havde forventet.

”Vi investerer fortsat i at opbygge kompetencer indenfor rådgivning, ikke mindst indenfor transaktioner (M&A, red.). Vi har indenfor det seneste år ansat nogle teams og opkøbt det, der nu hedder EY Box. M&A ser vi som et klart vækstområde. Også fordi det er et rødglødende marked for tiden.”

På ranglisterne over revisionsfirmaernes transaktioner, eksempelvis fra Mergermarket, ligger I jo normalt et stykke nede af listen?

”Det er klart, at vi gerne vil højere op på de ranglister, og det er det, vi arbejder på. Både på nordisk og europæisk plan håndterer EY utroligt mange transaktioner, og vi skal have vores naturlige andel af det marked. Vi synes nu, at vi har det rigtige team, og det næste vigtige er nære relationer og markedskendskab. Vi synes vi har rigtig godt gang i tingene. Også indenfor børsføring har vi en række af vores revisionskunder på vej. Men det er ikke vores hovedfokus indenfor M&A. Indtil videre ser vi markedet for børsføringer an.”

Er der også andre forretningsområder, hvor I vil træde lidt hårdere på speederen?

”Det er der helt sikkert. Hele den digitale omstilling i erhvervslivet fylder rigtig meget i bestyrelserne og ledelserne. Det er også et felt, hvor EY investerer massivt globalt i nye kompetencer og rådgivningsvirksomheder. EY har købt over 100 virksomheder globalt de seneste år indenfor blandt andet automatisering og robotter. Og det er jo kompetencer, vi også kan trække på ved rådgivning af kunderne.”

I jeres revisionsforretning ser det ud til, at I mister lidt forretning blandt de store kunder. Det seneste år er to top 100 virksomheder skiftet væk, og der er kommet én ny til?

”Vi udfører aktuelt revision for 27 procent af top 100 virksomhederne. Det seneste år har vi vundet FLSmidth, og vi har mistet DSV og Santa Fe. Selvom den nye revisorlov nu lægger op til flere revisorudbud, er der endnu ikke kommet den store ketchupeffekt, som man forventede. Så det har været et ret stille år med hensyn til revisorskift blandt de store virksomheder. De pligtige udbud kommer nok først rigtig i gang efter 2020 og senere med de overgangsregler, som findes.”

Hvordan forventer I at virksomhederne vil reagere på den nye grænse på 70 procent, som anden rådgivning højst må udgøre af revisionshonoraret? Vi hører, at revisionsudvalgene allerede nu er begyndt at tilpasse sig til de nye regler, ved at skille revision og rådgivning mere ad.

”Vi oplever at virksomhedernes revisionsudvalg har en velovervejet tilgang til de nye regler. De ser på, hvad der er formålet med de nye regler, altså at tilsikre at revisor er uafhængig. Vi ser allerede nu, at mange virksomheder indretter sig med en praksis, som er mere snæver end reglerne lægger op til, for at være på den sikre side.”

Men kan det ikke betyde, at I kan komme ud for nogle valg, hvor I skal vælge mellem at være revisor eller rådgiver? Og hvad vil I så vælge?

”Det vil fortsat være strategisk vigtigt for os, at være revisor for så mange virksomheder som muligt. Så vi er slet ikke på vej væk fra revision. Men der kan da godt opstå tilfælde, hvor det vil være mere attraktivt for os at være rådgiver frem for revisor. Men i sidste ende er det jo virksomheden, der træffer dette valg. Så det kommer vi ikke selv til at styre i de fleste tilfælde.”

I dag er der flere af de store revisionsfirmaer, som både er store rådgivere og revisor for det samme firma. De kommer vel til at indstille sig på, at det ikke kan fortsætte sådan? Og hvordan vurderer I jeres egen position omkring denne udvikling?

”Man skal jo huske på, at vores markedsandel er ca. 25 procent for de store virksomheder. Og det betyder, at vi frit kan levere rådgivning til ca. 75 procent af de store virksomheder. Det er klart, at de store revisionsfirmaer vil komme til at miste rådgivningsforretning på de kunder, hvor de også er revisor. Og der er nogle revisionsfirmaer mere i skudlinjen end andre. Mange revisionsudvalg har jo allerede sat grænser for, hvor meget rådgivning de ønsker, og det får betydning.”

Er en markedsandel på 25 procent af top 100 acceptabel for jer?

”Det er vores holdning, at det er i orden for os at ligge mellem 20 og 35 procent, og vi har en ambition om en vis markedsandel indenfor forskellige brancher. Vi vil gerne lidt højere op i markedsandel blandt de store. Profileringsmæssigt er det vigtigt for os også at have de store virksomheder, både i forhold til de kompetencer, det giver, og et CV for vores virksomhed.”

Når jeg sammenfatter alt det du har fortalt, virker det som om at EY nu skal mere i offensiven?

”Det er fuldstændig rigtigt. På flere områder ønsker vi at vokse, og vi går også efter at blive mere synlige. Vi har været gennem en proces, som har trukket betydelige ressourcer, og som har taget længere tid end ønsket. Den begraver vi nu og vender os i højere grad ud mod marked. Det er både et spørgsmål om attitude udadtil, adfærd og tilgang til kunderne – og også et spørgsmål om, hvad vi anvender vores investeringskroner på.”

I dag er I nummer tre i størrelse i Danmark. Har I en målsætning om at rykke op af rangstigen?

”Vi har i EY en målsætning om at være nummer ét eller nummer to på alle markeder. Det er en langsigtet målsætning, og vi har ikke sat årstal på, hvornår vi skal nå det. Markedet er relativt stabilt, så med mindre der kommer opkøb, ændres markedsandelene kun langsomt med organisk vækst.”

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank