Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Fupmagere kan ændre virksomhed­s­registreringer­

Det har nok undret en og anden, at man med sit personlige NemId uden videre kan indføje ændringer i virksomhedsregistret, i princippet for en hvilken som helst virksomhed. Det har også undret Thomas Jensen (S), der har spurgt erhvervsministeren til forholdet. Rasmus Jarlov svarer: ”Det følger af selskabslovgivningen, at det er den person, der foretager en registrering i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender en anmeldelse til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, der indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt til at foretage registreringen, og at dokumentationen i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er gyldig.

Erhvervsstyrelsen indførte i foråret 2015 en adviseringsordning, som sikrer, at et selskab får besked så snart, der foretages ændringer i selskabet. Der sendes således i forbindelse med en registrering en besked til selskabets digitale postkasse omkring ændringen. Adviseringsordningen giver selskabet mulighed for, at reagere omgående, hvis selskabet mener, at der er foretaget en registrering på selskabet som der ikke er givet fuldmagt til. Udover adviseringsordningen kan selskaber frivilligt via Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning på www.virk.dk for selskaber mv. lave en passwordbeskyttelse af selskabet (…).”

Danmark er i front med offentlig digitalisering

Det fremgår af et FN-benchmark, oplyser Finansministeriet: ”Danmark har taget et tigerspring til 1. pladsen i benchmarkingen sammenlignet med sidste måling i 2016, hvor Danmark lå på en 9. plads. Særligt det store udbud af digitale tjenester og det faktum, at borgere og virksomheder har taget dem til sig, har været stærkt medvirkende til, at Danmark i dag er verdensmester i offentlig digitalisering.” Australien, Sydkorea, Storbritannien og Sverige følger på de næste placeringer.

Danmark imod særlige regnskabsregler for EU

Det vil være et problem for dansk erhvervsliv, hvis man går bort fra internationale regnskabsregler, fremgår det af et høringssvar fra regeringen til EU: ”For så vidt angår børsnoterede virksomheder giver regeringen over for Europa-Kommissionen udtryk for, at det er vigtigt at sikre, at børsnoterede virksomheder fortsat skal anvende de internationale regnskabsstandarder IFRS, som vedtaget af IASB (International Accounting Standards Board). Dette er vigtigt, da Danmark er en lille og åben økonomi, og idet danske virksomheder handler med virksomheder fra hele verden og tiltrækker kapital fra hele verden – ikke kun fra EU. Derfor er det vigtigt, at EU ikke udvikler og kræver anvendelse af EU-standarder, som ikke anvendes og anerkendes globalt.”

EU vil filtrere risiko ud af statsobligationer

Danmark vender ifølge et grund- og nærhedsnotat også tommelfingeren nedad for et sindrigt forslag om et nyt værdipapir baseret på statsobligationer: ”Regeringen anerkender Kommissionens formål om at styrke den finansielle integration og den finansielle stabilitet, men er ikke overbevist om, at udstedelse af værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer i eurolandene er det rette instrument.” EU ønsker med sit forslag at adressere det forhold, at sydeuropæiske banker under finanskrisen kom i klemme, fordi de fik tab på store beholdninger af hjemlandets statsobligationer, som viste sig at være usikre. Planen er, at statsobligationer skal købes af fonde, som igen udsteder to værdipapirer, hvoraf det ene skal dække de første 30 procent af tabet ved default. Dette værdipapir vil således have høj risiko, mens det andet så omvendt antages at være så solidt, at bankerne trygt kan have store positioner liggende i det.

Endnu et pengeinstitut skal være SIFI

Erhvervsministeriet skriver om et af punkterne i et forslag til lov om den finansielle sektor, der er sendt i høring: ”Med lovforslaget sænkes kravet for SIFI-indlånsindikatoren fra 5 pct. til 3 pct. således, at et instituts indlån i Danmark fremover skal udgøre 3 pct. af de danske pengeinstitutters samlede indlån i Danmark for at kunne udpeges som SIFI. Det forventes at ændringen vil medføre, at ét nyt institut udpeges som SIFI. Forslaget skal medvirke til at øge robustheden i den finansielle sektor.” Finanstilsynet har i sommerferien foretaget den årlige udpegning af SIFI-institutter, og da Sydbank igen er den mindste i flokken, må det være Spar Nord eller Nykredit Bank, der står til at komme med næste år, hvis lovforslaget bliver vedtaget.

STK