Thuesen giver opsang til den danske banksektor

Finansmanden Lars Thuesen, som ejer halvdelen af Basisbank, giver i dette interview sit syn på den danske banksektor og de fremtidige udfordringer. Lars Thuesen er lidt en outsider, selvom han er ”opvokset” i Nordea som corporate finance mand. Han giver her et friskt og ligefremt syn på, hvad han ser: Han klandrer blandt andet de traditionelle banker for at være stivnet i en ulønsom forretningsmodel, som ikke tager højde for fremtidens udfordringer.

ØU: Hvordan ser du det aktuelle indtjeningsbillede i banksektoren, i forhold til de fremtidige udfordringer? LT: ”Generelt tjener banker jo ganske mange penge, men en stor del af den aktuelle lønsomhed tror jeg ikke er langtidsholdbar. For det første er nedskrivninger kunstigt lave, og i mange tilfælde tilbagefører bankerne tidligere hensættelser som en indtægt på bundlinjen. I forhold til et gennemsnitligt konjunkturforløb vil mindst en tredjedel af overskuddet forsvinde, med mere normale hensættelser. For det andet vil bankernes gebyrer og provisioner komme under pres, alene af den grund, at digitalisering og nye konkurrenter vil komme på markedet med meget billigere produkter.”

Hvor voldsom kommer den udvikling til at ramme bankernes lønsomhed, og det vil vel også skabe forøget konkurrence hvis der kommer nogle meget billige alternativer til de traditionelle banker? ”Det kommer til at ramme bankernes indtjening rigtig, rigtig hårdt, især på lavere provisioner og gebyrer. I løbet af en årrække vil det være slut med bankernes guldforretning med tårnhøj indtjening på realkreditlån, og kæmpe overskud på kapitalforvaltning og formueforvaltning blandt andet i pensionssystemet. Et nyt realkreditlån kunne i dag fremstilles af en maskine, så det er ikke nødvendigt at have flere tusinde mand til det.”

Og hvordan ser du så på udsigterne på disse felter? ”Begge forretninger vil med stor sikkerhed blive udsat for hård priskonkurrence, og det sker jo allerede på formueforvaltning. Jeg tror, det vil være sundt for realkreditsektoren med en ny aktør, som kan skabe reel konkurrence. Men det er mærkeligt, at konkurrencen skal komme derfra. Det ville være naturligt, hvis nogle af de andre

finansielle institutioner gik sammen om at skabe et nyt og mere effektivt realkreditinstitut. I dag burde omkostningerne til lånehåndtering være minimale, fordi man kan automatisere og digitalisere alle processer. Når det tilsyneladende går meget langsomt, er det nok fordi bankerne ikke har det store økonomiske incitament til at trække i den retning. Hvis man fjernede indtægter fra realkredit, pension og formueforvaltning, så ville man også fjerne en væsentlig del af banksektorens overskud.”

Men hvordan med rentemarginalen, hvor bankerne jo er udsat for lavere og lavere rentemarginaler, samt negative indlånsrenter? ”Bankernes nettorenteindtægter er allerede nu under pres, dels på grund af et stagnerende udlån, og dels på grund af pres på rentemarginalerne. På den lange bane bliver bankerne nødt til at tjene penge på deres udlån, og det kan de også godt. I dag er det blevet sådan, at bankerne kun vil låne penge ud, hvis de stort set ikke tager nogen kreditrisici.

Det betyder også, at de ikke kan tage så høje udlånsrenter, men de låner heller ikke så mange penge ud. Det er som om, at hele sektoren er groet fast i den samme tanke om, at der slet ikke må være risici på udlån. Det betyder, at rigtig mange ikke kan få lån i banken, og dem, der er kreditværdige, har ikke det store behov. Jeg tror, at der ligger store forretningsmæssige muligheder i, hvis nogle banker var mere villige til at tage risici, men så også tog sig betalt for det med en højere rentesats. Tænkningen med one size fits all har taget overhånd, og det betyder, at det bliver vanskeligt for bankerne at tjene penge på den lange bane, hvis man ikke kommer ud af den vildfarelse. I fremtiden skal bankerne leve af udlån, og så bliver de også nødt t il at t age risici. Ellers forsvinder hele formålet med at drive bank – sådan lidt sort hvidt sagt.”

I Basisbank har I valgt en nichemodel med usikrede forbrugslån til relativt højere lånerenter, men stort set ingen gebyrer på jeres kontoprodukter. Det er vel den vej, du snakker om de andre banker burde kigge på?”Jo, men vi har kun udlån for privatkunder og kun beløb op til en halv million kroner. Vi bevæger os dog tættere på de traditionelle banker, med større udlån, lavere udlånsrenter og længere løbetider. I dag er det meget svært at låne 500.000 kr. med mindre man er fordelskunde og kan stille sikkerheder. Så der ser vi et marked for usikrede udlån. Mange danskere giver op før de overhovedet når til banken.”

Hvordan ser du udviklingen i almindelige gebyrer, eksempelvis for kontoudtog, fornyelse af Dankort og betaling i netbank. I tager eksempelvis ikke gebyr for at anvende netbank eller betalingsservice? ”Jeg tror, at de fleste gebyrer i bankerne ikke er langtidsholdbare. Vi ved, at de unge generationer er langt mindre loyale over for deres bank end deres forældre. Og de vil flytte derhen, hvor der ikke er gebyrer. Rådgivning om pension, investering og boliglån foregår blandt de unge ikke længere i banken. De henter i stedet gode råd på de sociale medier, hvor de udveksler erfaringer med ligesindede. Og det betyder, at det bliver langt sværere for den faste bank at holde på kunderne.”

Hvordan ser du, at fintech vil påvirke banksektoren og kunderne? ”Ja, vi ser jo ikke så meget til det endnu. Men jeg tror, at der kommer en ketchupeffekt. Vi kan jo ikke se den trussel, jeg snakker om i de aktuelle bankregnskaber. Måske heller ikke til næste år eller året efter.”

Udefra set virker det som om, at mange provinsbanker tror og håber på, at tingene fortsætter, som der er i dag? ”Ja, det kan jo undre, at vi stadig har 70 banker i Danmark, hvor kun højst ti banker er mere specialiserede. De fleste er allround banker, som kan alt. Mest sandsynligt er det, at de mellemstore banker bliver vindere i første omgang, i kraft af, at de samler de mindre banker op, når de begynder at blive presset. Men det vil næppe ske før, at de nærmest bliver tvunget til det økonomisk og finan-

sielt. Så man kan godt få den mistanke, at bankledelserne mere tænker på deres egne ben end på deres aktionærer. I sidste ende vil de store æde de mellemstore.”

Du har trukket dig som direktør for Basisbank og er nu alene i bestyrelsen. Hvor ser du strategisk Basisbank er på vej hen? ”Tidligere var vores core business mindre og hurtige forbrugslån op til 50.000 kr. uden sikkerhed og til høje renter. Der er vi stadig. Men der hvor vi for alvor vokser for tiden er større lån op til 500.000 kr. til konkurrencedygtige priser i forhold til de etablerede banker.”