Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Positivt momentum i ChemoMetec vil fortsætte

Økonomisk ugebrev

lørdag 18. august 2018 kl. 15:24

ChemoMetec-aktien er næsten fordoblet i kurs, siden man den 4. juni foretog endnu en opjustering af forventningerne til helårsresultatet for 2017/18. Ledelsen forventer nu en omsætning i intervallet 110-112 mio. kr. og et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 28-30 mio. kr.

I september 2017 fremlagdes årsregnskabet for 2016/17 og på daværende tidspunkt var omsætningsforventningerne til 2017/18 på 97-103 mio. kr. og med et EBITDA på 5-15 mio. kr. Siden da er der i april 2018 foretaget endnu en opjustering til 104-107 mio. kr. i omsætning og et EBITDA på 23-26 mio. kr.

Med den seneste opjustering i juni 2018 betyder det, at ChemoMetec nu samlet set forventer en omsætningsfremgang i forhold til i fjor på 23% og en EBITDA-fremgang på 81%.

Årsagen til den seneste opjustering skal først og fremmest findes i øgede salgsforventninger til segmentet forbrugsvarer, som fx. består af engangsprøverør og reagenser til ChemoMetecs analyseudstyr (instrumenter).

Stærk vækst i immunterapi-segment
Det seneste halvårsregnskab dækker perioden 1. halvår 2017/18 og viste en omsætningsvækst på 26% til 53,6 mio. kr. Omsætningen indenfor ChemoMetecs vigtigste forretningsområde, life science research, cellebaseret immunterapi, farmaceutisk produktions- og kvalitetskontrol, steg med 39%.

I perioden er driftsudgifterne kun steget med 10% til 43,4 mio. kr., hvilket først og fremmest skyldes en vækst i administrationsudgifter på 26%, som forårsages af øgede udgifter forbundet med opbygningen af egen salgsorganisation. Chemo-Metec har etableret sig med egne salgskontorer på de vigtigste markeder.

EBIT-driftsresultatet er steget med hele 390% til 10,3 mio. kr., mens overskuddet efter skat er steget med 254% til 7,0 mio. kr.

ChemoMetec har fremlagt en kort redegørelse for salget isoleret set i 3. kvartal 2017/18, og salget viser her en overordnet vækst på 20% til 29 mio. kr., og fortsat drevet af høje vækstrater indenfor celleterapi i fx USA og Japan. På instrumentsiden er fremgangen primært relateret til omsætningen af NC-200, som steg med 32% til 9,8 mio. kr. NC-200 anvendes til celletælling og viabilitetsanalyse og er særligt anvendeligt indenfor cellebaseret immunterapi til kræftbehandling. Væksten i omsætningen af forbrugsvarer er også drevet af en betydelig fremgang i omsætningen af NC-200 relaterede forbrugsvarer, som steg med 84%.

EBITDA er som følge af den høje vækst samt en stram styring af driftsudgifterne endvidere steget med 69% til 9,1 mio. kr. isoleret for 3. kvartal 2017/18. ChemoMetec har fortsat fokus på produkttilretning af celleanalyseinstrumenterne under Xcyto-varemærket, Xcyto 5 og 10, hvor man har konkurrencemæssige fordele over konkurrenterne.

Aktien kan stige yderligere herfra
Ved vores seneste analyse af ChemoMetec i oktober 2017 lå aktien i kurs 33, og her opererede vi med en købsanbefaling og et 12 måneders kursmål på 40. Dette har holdt nogenlunde stik, indtil den 1 juni, hvor aktien baseret på den seneste opjustering lavede et kurshop fra kurs 43 til 84.

Så er spørgsmålet om der er yderligere upside i aktien over de kommende 12 måneder? Vi vil mene ja.

En kurs 65 modsvarer en selskabsværdi på ca. 1,3 mia. kr. Vi forventer at ChemoMetec vil ramme over det guidede salgsinterval og vil ramme en omsætning på ca. 115-120 mio. kr. og opnå et EBITDA på 31-32 mio. kr. Dette burde resultere i et overskud efter skat omkring 15-16 mio. kr.

Dermed handles aktien netop nu til en P/E for 2017/18 på 73. Det er selvfølgelig markant over gennemsnittet i fx pharmaindustrien, men det afspejler også, at de flotte tocifrede vækstrater, som vi forventer, vil fortsætte i det følgende regnskabsår. Men mest af alt afspejler det, at ChemoMetecs driftsresultat er voldsomt stigende, drevet af forbedret bruttosalgsmargin, da produktionsomkostningerne holdes uændret trods det stigende salg.

Vi har specielt forventninger til at markedet for celletælling indenfor immunterapi vil vokse kraftigt også i de kommende 12 måneder, hvilket vil komme ChemoMetec til gode.

Vi fastholder en købsanbefaling på ChemoMetec og hæver 12 måneders kursmålet til 105.

Børskurs på analysetidspunktet: 83,80 AktieUgebrevets kursmål (12 mdr): 105,00

Læs tidligere analyser af ChemoMetec her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank